Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Scott: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARERIDT.
. . . Hvad vil du mig, skygge, lad mig i fred,
jeg længes mod søvnen saa saare.
Tre nætter jeg spændtes paa pinebænk
og fik ikke grædt en taare.
Der var storm i mit bryst og brand i min sjæl,
mit hjertes slag var som banken paa en fjæl
— en glathøvlet, sortmalet ligkistefjæl . . .
Min puls var klokker, som ringecl og ringed,
jeg saa dem i mørket, hvor de svinged og svinged . . .
men lukket jeg kun mine øines laag,
saa jeg i mørket en dødsort kiste,
som gjemte bag sine fjæle
den lykke, mit liv forliste . . .
— Staar du der endnu? Er det mer, du vil kræve?
Se her, under puden, alle hendes breve,
og ved mit hjerte en kapsel af guld
med en lok af det haar, som imorgen er muld.
Har du hjerte, saa tag det, saa tag det med,
naar jeg blot faar fred . . .
. . . Skal jeg hviske dig noget, clu skygge derborte,
om du er Gud eller djævel, er mig det samme,
kom saa hid, førend dagen slaar op sine porte,
og helvede svælger din sjæl med sin flamme:
Jeg har endnu en skat — kun et lidet minde
om lykke og solskin og sommerfuglvinger
— en liden ring paa min lillefinger
22 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
