Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
343
var det for én, som vilde vide om Welhaven var høi eller
liden, blond eller mørk.
Hun skildrede mig saa hans ydre — han var
mørk-haaretmed de deiligste, ildfulde øine — og fremhævede,
at der over hans ansigt, hans hele væsen var en krystalklar,
kjølig renhed, som virkede saa betagende. At denne unge
mand, der var saa uvorren og hensynsløs i sin tale, alligevel
maatte føre det strengeste, sædelige liv, kunde ingen tvile
om, som engang havde seet ham. Og dobbelt maatte man
beundre dette i en tid, der var saa raa, hvor drik og
kjøns-lige udskeielser hørte til dagens orden. Det var ogsaa dette
udtryk for renhed hos Welhaven, som særlig havde fængslet
hende — præstedatteren fra landet. Hun sagde det ikke,
men jeg anede, at hun i sin ungdom havde stillet «Svavas»
stolte fordring til mændene.
Saa reiste hun sig, og i en mappe fandt hun en gammel
tegning, som hun viste mig. Den forestillede en sort
herre-kjole, seet fra ryggen af, som hang paa et stativ. Tegningen
var øiensynlig klippet ud af en skrædders modejournal.
«Det ligner hans figur, naar han optraadte i
selskabslivet, derfor har jeg gjemt det,» sagde hun stille.
Jeg beundrede livkjolen med det elegante snit og de
smukke skuldre. Den mand maatte sandelig ha’ en god
figur, som skulde passe denne kjole. . . Men endnu mere
beundrede jeg den mærkelig seige troskab i et kvindehjerte,
der overlever alt — misforstaaelse, adskillelse og død. . .
Fru Colletts forhold til Welhaven er endnu uopklaret.
Først naar hendes efterladte dagbøger engang udgives, vil
der falde fuldt lys over det.
Har Welhaven gjengjældt Camilla Wergelands følelser
for ham? Dette er spørsmaalet. Jeg tvivler derom, og
samtaler om dette emne med personer, der stod Welhaven nær,
har styrket denne min opfatning.
Og her har vi grunden til, at Camilla Wergeland var
saa ulykkelig. . .
Welhaven har holdt af hende som en aandfuld kammerat,
en jevnbyrdig i dannelse, en lidelsesfælle i tidens aandelige
misere. Han vilde saa gjerne tale og korrespondere med
hende, der forstod ham som ingen anden. . . Og det smigrede
1 Welhaven lal »te forresten tidligt sit smukke haar og bar paryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
