Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: En aften hos fru Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En aften hos fru Collett.
347
Nei, nei, dette er mod aftalen, nu vil jeg ha’ fred.»1
Da Camilla Wergeland i 1837 vendte tilbage fra en
udflugt til Hamburg, hvor hun paany havde forsøgt
glemme-kuren, og hvor den dybe kjærlighed, hun havde vakt hos
Theodor Mundt,2 et øieblik havde sysselsat hendes fantasi
uden at erobre hendes hjerte, begyndte Welhaven igjen at
nærme sig hende med «lokkende tale og kolde miner, med
dunkle ord og brændende blikke».
Han skrev breve til hende, hun læste dem ikke, men
sendte dem uaabnede tilbage.3
Hun blev træt af denne hans erotiske sport, som hun i
selverkjendelsens ydmygende øieblikke maatte sige sig
selv-at det var. . . Kom hun ham imøde, saa trak han sig
tilbage. . . Flygtede hun for ham, saa forfulgte han hende.
Det lille vers, hun engang skrev:
«Elsk en mand, og kan du ei dy dig,
da grumt vil han fly dig.
Elsk en mand, og kan du det dølge,
vil han dig forfølge,»
er sikkerlig inspireret af den bitre selvoplevelse.4
Hvor intenst maa hun ikke ha’ lidt! En stolt og
høi-sindet sjæl som hendes maatte føie hver krænkelse dobbelt, . .
I denne smertens periode af hendes liv er vistnok kvindens
mislige stilling i samfundet, ikke mindst i henseende til
hendes undertrykte følelsesliv, gaaet op for hende i al sin
nøgne gru. . . Hun har ofte glemt sin egen personlige ulykke
for træt og sorgfuld at reflektere over kvindekjønnets
martyrium i det hele. En kvinde havde ifølge selskabets
vedtægter ingen ret til at tale, til at fordre en forklaring af den
mand, der havde forurettet hende — da vilde man kaldt
hende «ukvindelig», den værste sten, man i hine dage kunde
slynge mod en ung pige — hun havde kun værgeløst at
1 I «Nylænde» meddeler hr. Alf Collett, at hans moder i sine breve
til faderen stadig vender tilbage til «den bitre uret», hun mente at ha’
lidt af Welhaven.
2 En af førerne for «det unge Tyskland», siden gift med den bekjendte
romanforfatterinde Louise Mühlbach.
3 Meddelt mig af fru Collett.
4 «Jeg kunde hverken slippe Dem eller holde Dem fast», siger
Welhaven i et brev til hende — og dømmer derved sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
