Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Valdemar Vedel: By og borger i middelalderen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Vedel: Bv og borger i middelalderen.
409
fortæller han os, at han vil behandle de andre sider af denne
tids aandsliv ved lignende skrifter om dens adelsborge og
klostre.
II.
Naar den reisende i middelalderen ser en bys taarne
tegne sig langt borte, aander han op efter farer og møie paa
de usikre landeveie og gjennem de dybe skoge. Menneskene
og deres samfundsvis træder ham straks imøde. Først en
besværlig toldvisitation, saa faar han passere over byens
marker, hvor korn og frugt dyrkes med omhu, eller de
trivelige hjorder græsser. Endelig naar han byens mure, tidt er
der ring efter ring af dem med voldgrave og broer og
befæstede taarne; saa kommer han ind i gaderne, der bugter sig
mellem høie huse med spids gavl (som i Tyskland) eller
flade tage (i Italien). Her er færdsel og larm og en broget
menneskevrimmel: raadsherrer i pelsverk, notarer i sort
kjortel med skrivetøi ved siden, badskjærer med vældig hat, store
næseklemmer og saks og kniv i bæltet, hvidklædte møllere
og jøder i lange talarer. Raab og skrig rundt om : byens
udraaber bekjendtgjør en henrettelse; vandbærere og fiskere,
kjedelflikkere og kagebagere anbefaler høilydt sine varer, og
tanddoktoren lader sin markskriger raabe: «Heran, heran,
heran — enhver som har en slemme tand». Gadeorden kan
ikke overholdes; smeden skor hesten paa gaden, og i den
gode aarstid flytter borgeren efter endt arbeide bord og stole
udenfor huset og drikker øl eller spiller brætspil med naboen;
ja undertiden spærrer tømmermandens bjælker al færdsel i
gaden. — Rigtig levende fører Valdemar Vedel os ind i sin
by; interesserer han sig ikke for at fortælle, er han til
gjengjæld ivrig for at beskrive, og søger stedse de mest levende
og mest betegnende udtryk. Stilen synes derved ofte noget
søgt, men indtrykket er livligt, og billederne præger sig
tydelig i vor fantasi. «Historien er fortidens opstandelse,» sagde
Michelet, og Vedel forstaar baade at gjøre scener og billeder
og de bevægende kræfter og stemninger levende i den
verden, som middelalderens byer viser os.
Det er en verden for sig, hvori den reisende gjør sin
indtrædelse, en verden af mennesker, der lever sammen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
