Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havelock Ellis: Rusland - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
419
barnagtig glæde, og naar mørket falder paa, bliver de hjælpeløst
berusede venlig og stille ført hjem af mere ædruelige kamerater.
Vanemæssig drukkenskab er sjelden; fylderi — som har stor
betydning for de forbrydelser, som mødes i Rusland —
forekommer blot i disse primitive orgiastiske udbrud. Det kan vel i
høi grad skyldes denne mangel paa vanemæssig drukkenskab,
at kriminal-antropologen i Rusland ikke finder slaaende eksempler
paa fysisk degeneration, som saa ofte er resultatet af kronisk
alkoholisme. (Arvelig nervøs degeneration viser sig hyppigst ved
misdannelse af kjæverne, tænderne og ganen. Da jeg besøgte
Roukavichnikoff-asylet i Moskwa, en haandverksskole for unge
forbrydere, sammen med dr. Talbot, som har drevet lignende
undersøgelser blandt de samme befolkningsklasser i næsten
hvert europæisk land, fandt vi, at disse uregelmæssigheder
forekom merkværdig sjelden.) Alkoholforbruget pr. hoved har aldrig
været stort i Rusland og regjeringens anstrengelser — den har
nemlig spiritusmonopolet — har end mere formindsket det.
Til en lignende grund — det instinktive krav paa orgiastiske
øieblikke af selvforglemmelse — kan ogsaa henføres de
besynderlige, ubevidste udbrud, som Dostojevski bemerkede blandt
russiske straffanger (i det bind af «Sibiriske erindringer», som er
en af de mest fængslende og oplysende bøger, der nogensinde er
skrevet om forbrydere). Vi faar netop tag i russerens sande
karakter og tilbøielighed — aabenbaret i selvforglemmelsens
øieblikke —, naar vi paa søndage og festdage færdes blandt denne
primitive races barnslige mennesker.
II.
Hvem er russerne? Det er et spørgsmaal, som altid har
været meget debatteret udenfor Rusland, og ikke sjelden er blevet
et brændende spørgsmaal i landet selv. For at svare paa det
behøver vi ikke omhyggelig at undersøge forskjellene mellem
storrussere, lillerussere og hviderussere. Heller ikke er det
nyttigt at diskutere haarfint meningen med slige begreber som
skytisk, slavisk, tartarisk og finsk. Det er paa grund af mere eller
mindre frugtesløse og vidtløftige forsøg paa at definere disse
begreber, at problemet om Ruslands raceelementer er druknet i mørke.
I virkeligheden er problemet meget simpelt og takket være
russiske antropologers arbeide i de sidste ti aar er det let at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
