Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havelock Ellis: Rusland - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Rusland.
udvide sig. Men Konstantinopel tilhører det naturlig; det er
kilden til dets helligste traditioner, religiøst og politisk,
hovedstaden i det gamle østlige rige, Rusland er den eneste mulige
arvtager af. Desuden er det et af Ruslands naturligste
udvandringefelter, og i over et aarhundrede er slavernes antal stadig
vokset rundt om i hele denne landstrækning. Enhver modstand
mod Ruslands krav paa den endelige besiddelse af Konstantinopel
er kunstig og partisk, grundet paa andre nationers jalousi —for
det har der ikke været tvil om, at naar de nuværende indehavere
forsvinder, har ingen anden magt Ruslands rettigheder til
Konstantinopel. Det kan visselig ogsaa tilføies, at hvor betydningsfuld
end Konstantinopel kan have været, har det nu neppe mere end
indbildt værd. Hele Middelhavet, som engang var hovedcentret
og vuggen for menneskehedens civilisation, holder paa at
blive et strøg, som væsentlig har interesse for turister og
arkæologer. Konstantinopel er i særlig grad heldigt for udgravning
— mere end det vil det fra nu af neppe blive, for livscentrerne
holder paa at flyttes fra denne side af verden til den anden —,
og det stille ocean, omgivet af Rusland Japan, Australien og
Amerika, kommer til at skylle mod kysterne af alle de yngste
og kraftigste folkefærd i verden, uden undtagelse. Det vil blive
Ruslands særlige privilegium, at det alene repræsenterer Europa
blandt disse nationer. I det stille ocean vil Europa bare
exi-stere, fordi Rusland er der. Den eneste direkte vei for os
europæere til fremtidens nye verden gaar gjennem Rusland, og alle
vore hovedinteresser i denne verden er uundgaaelig lagt i dets
hænder. Det har været Ruslands enestaaende held — for det
har sikkert været mere held end kløgt —, at det i det
forløbne aarhundrede stadig har været optaget med at sende det
kraftigste blod fra sine europæiske lande til at belive sine
asiatiske distrikter. For 200 aar siden udmattede Frankrig sig ved at
tvinge sine bedste og dygtigste sønner til at søge tilflugt blandt
engelskmænd, irlændere, tyskere, schweizere og de sydafrikanske
boere — givende alle disse folk et nyt element af intelligens og
mandighed, som endnu er virksomt. Men Rusland har drevet
sine kraftigste folk — sine politiske rebeller og religiøse
dissentere — til at søge tilhold blandt forbryderne i dets egne sibiriske
lande. Nu i det nye aarhundrede har det viselig hørt op med
at sende forbryderne derhen ; den værdiløse majoritet blandt dem
var blot til skade, netop fordi de var omstreifere og aldrig blev
en fast del af befolkningen. Men de sterkere elementer, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
