Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger under renaissance og barok.
437
Ordet er udtalt: «En af eder skal forraade mig.» 1 hver
enkelt sjæl afspeiler sig ordene, der er angst, forfærdelse,
forbitrelse, tvil. Kun Frelseren sidder rolig. Han har talt,
og høihed og stilhed ligger over hans person — en frygtelig
stilhed, der intet haab levner. Det er som aner man
verdensbegivenheden bag cle enkelte ord: «En af eder skal
forraade mig.» I denne koncentreren ligger høirenaissancens
program, og i denne mesterlige uddybelse af en replik ligger
en moderne næsten videnskabelig arbeidende psykolog.
Leonardo kaldte ogsaa malerkunsten en «scientia».
Tidligst spores kanske denne stigning i den kunstneriske
opfatning af det guddommelige hos Rafael. Tager man
hans madonnafremstillinger fra forskjellige perioder af hans
liv: f. eks. madonna della granduca og della sedia og
tilslut den sixtinske. Den første er en ung beskeden pige,
lidt provinciel, sentimental, barnslig og rørende, men saa
fjernt som muligt fra himmeldronningen. Madonna della
sedia fra hans første romertid er myndigere. Det er den
lykkelige italienske moder, opfattet som kun en harmonisk
jordbunden slegt kan fremstille hende. Ogsaa her er alt
himmelsk fjernt. Et par aar efter og den jordiske moder
er blevet himmeldronning. Den sixtinske madonna skrider
frem over skyer omgivet af syngende engle. Hun staar
fjernt, høit over mennesker med sit barn paa armen.
Afstanden mellem det guddommelige og det menneskelige var
her fuldbyrdet.
Heller ikke er Fra Bartolommeos og Andrea del Sortos
madonnaer længer smaa florentinske jomfruer, men den store
stils kvinder, der i ideale klædebon og afmaalte bevægelser
er hævet over livet. Betegnende er i saa henseende
be-budelsesmotivet. Under quatrocento var det blot en ung
pige, der af en ivrig skolepigeudseende engel hk
underretning om, at hun skulde blive mor. Det hele syntes saa
enkelt. Andrea del Sorto har i et ungdomsarbeide
fremstillet bebudelsen. Rolig svæver engelen hen og hilser
allerede paa afstand i dyb ærbødighed. Og Maria staar i
en fornem, rolig stilling — ingen ydmyghed, ingen bæven.
Hun er sig sin stilling og sin mission bevidst.
I oppositionen mod fortidens realisme træder
Michelangelo som den mest maalbevidste frem. Han danner en
hel ny menneskeverden, der staar i den skarpeste strid til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
