Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok.
gik snart over i nervøs ekstase, og der optraadte ofte en
rent vellystig lyst til at føie aandelige smerter — en nydelse
af sindsbevægelser, især da paa det aandelige omraade.
Corregio blev den ledende aand, en epikuræer paa det røligiøse
følelseslivs omraade. — De store mandige bevægelser bliver
smaa nervøse sitringer, den fortvilede angst bliver letrørt
hulken — renaissancens mandighed gaar her over i
rococoens nervøse kvindelighed. — Modsætningen føles
tydeligst ved at sætte Michelangelos dommedagsbillede op
mod Corregios kupeldekoration i domen i Parma — en
ekstasisk jubel, en nervøs lystglæde ved siden af den
romerske pessimists sidste mesterverk. — Dog mellem de
følelser, der taler ud af disse verker, svinger tidens religiøse
følelsesliv og betegner i videre forstand svingningerne
mellem barok og rococo, og rococoen er trods den gode smag,
den sirlige, fine uddannelse, en nedgangstid i den
menneskelige aandsenergis historie, og dens første talsmand var
Corregio.
V.
Med denne tid kom ogsaa synden og med synden
angeren ind i kunsten. For renaissancen, hvor alle livets
kræfter var frie, gaves næsten ikke følelse af synd. Nu
interesserede det menneskelige legeme mindre end de
menneskelige følelser. Ved de nøgne kvinder interesserede det
rent sanselige mest, ved Magdelenatypen angeren, ved
syndefaldet undseelsen og skamfølelsen. Magdelenatypen
var netop et motiv for denne tid, den faldne kvinde,
synderinden, der gjorde bod. Det var næsten, som hele ticlen
havde en trang til at gjøre bod efter renaissancens glade
tid. — Man ser, hvorledes netop synderinden interesserer,
det varme, nøgne legeme med de lange lokker, de
smægtende blikke, de pirrende bodsøvelser. Man møder hende
snart fortvilet, snart stille angrende, snart i ekstase bedende,
altid sanselig og skjøn. 1 quatrocento var hun kun den
unge, hellige kvinde, hos Rafael den skjønne verdensdame
blandt de hellige, nu synderinden. Potifars hustru, Susanna»
og lignende emner tages op. I romerske gallerier møder vi
en række fremstillinger af syndefaldet. Eva er dels koket
lysten, dels skjælvende af undseelse. Hun har spist den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
