Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Professor Moltke Moes samlinger - I. Et brev om Mauritz Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af professor Moltke Moes samlinger.
moduleret i sin heftige Pathos ; ogsaa betog en noget stødende
Udtale af Bogstavet R mig endeel af Nydelsen ; ikke des
mindre vil jeg blandt mine kjæreste Minder bevare saavel
denne Skildring som hvad jeg den hele Atten hørte af
hende.
Min Beslutning var nu tagen: jeg maatte op og tale
med Maurits ogsaa. Efter megen forgjæves Renden traf jeg
ham endelig i Gaar-Morges. Jeg introducerte mig selv hos
ham, saa godt jeg kunde, som Consulens 1. Den Frygtsomhed
og egne Ængstlighed, som den yngre Übekjendte, i Talent
og Aand dybt under Mesteren staaende, maa nære for denne,
forsvandt hos mig næsten øieblikkelig, da jeg saae hans
aabne venlige Ansigt, Af Figur ligner han temmelig Ølen
schlæger 2, men han har langtfra ikke dennes livsglade, ved
Kalkunsteg og Dueposteier trindgjorte Ansigt. End mindre
seer han ud saaledes som jeg havde førestillet mig ham.
Tykke næsten ravnsorte Lokker hænge, næsten som det be
hager dem selv, om Panden. Denne er høi ædel og fiint
bøiet, og er maaskee det meest Carcteristiske ved hans.
hele Physiognomie. Øiet er mørkebruunt stort, og har uden
tvivl engang været særdeles skjønt; Næsen græskdannet,
men noget lille, Kinderne lidt rødere end jeg ønskede, og
Munden af Naturen dannet til at yde ægte attisk Salt. Det er
ikke dette velhavenske ved Øvelse fremtvungne haanlige Sur
rogat, men noget saa naturligt, at man maatte forsones med
Manden, om han end faldt paa at salte En nåar det kun
var ved høilys Dag. Og dog hvilede over det hele Aasyn et
hint Slør af Melancholie, det jeg ikke kunde see uden
Smerte. Hans Stemme er ret behagelig, men ikke saa sonor
som jeg havde ventet.
Han kom mig strax imøde ikke blot med ølenschlæ
gersk Urbanitet, men med den hjerteligste Aabenhed og be
handlede mig med en Ligemands Fortrolighed. Jeg fortalte
ham at jeg ikke havde vovet at vælge Æsthetik, fornemme-
1 Under dette navn havde i 1832 den dengang 19-aarige J. Moe i et
brev raadspurgt M. Hansen, hvorvidt det var förnuftigt af ham at anleegge
sine studier med tanken paa en professorpost i æsthetik, som der var
tale om at oprette. For af bevise sine kvalifikationer havde han vedlagt
en del digte. Mauritz Hansens svar paa dette brev aftrykkes nedenfor
under 11.
2 0. havde aaret i forveien været i besøg i Christiania.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
