Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter C. Bouglé
i «La Grande Revue».
Videnskaben og demokratiet.
Børnene i de privilegerede klasser vokser ikke op i den fri natur,
men i drivhuse; de spares for at kjæmpe sig frem i livet; de af
dem, som vilde have bukket under for en saadan kamp, bliver
nu beskyttet, pleiet, hjulpet til at leve. Vistnok kan de samme
privilegier virke gavnlig, de kan holde tornene og stenene borte
fra den spæde plante og hjælpe den til at sætte god frugt tidlig;
de kan bevare for livet gode elementer, som ellers vilde have
gaaet til grunde. Canning’s, Peel’s, Palmerston’s, Gladstone’s og
mange andres hurtige udvikling forklares vistnok paa denne maade.
Men vi forstaar alligevel, at privilegiernes sverd er tveegget, vi
har seet, hvorledes de skadelige elementer ogsaa holdes ilive; ved
giftermaal mellem beslegtede fordobles skaden, og slegtens sta
dige nedgang folger efter. De sociale fordele, som aristokratiet
sikkrer sine børn, forklarer dets almindelige fysiske degeneration.
Det er altsaa feilagtigt at tro, at aristokratiets overlegne egen
skaber vilde være bevaret og koncentreret fra slegt til slegt, hvis
det havde isoleret sig aldeles fra masserne. Den race, som stæn
ger sig fuldstændig af fra de øvrige, er viet til døden. Hvis
ikke aristokratiet vil stige ned paa jorden, bliver det nødt til at
synke i graven. Raceblanding er en absolut nødvendighed for
slegternes bevarelse.
Naar demokratiets fiender skriger op om demokratiets skade
lige virkninger, om at det fører ned i afgrunden og ud i barbari
ved sin tendens til at blande klasserne sammen, taler ele mod sit
eget bedsle. Naar de raaber dette i naturvidenskabens navn, taler
de mod naturens vidnesbyrd. Demokratiet folger netop i denne
sin tendens naturens eget kald.
Men skulde vi derfor stræbe hen mod en fuldstændig ud
ryddelse af klasseforskjelle, arbeide konsekvent paa at nivellere
alt? Har ikke videnskaben udmerkede vaaben ihændc til at for
svare bourgeoisiet? Lærer den os ikke at respektere de moderne
levninger af ældre tiders organisation?
Det er et andet spørgsmaal ; vi skal unclersøge det ien anden
artikel.
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
