Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg.
blot fransk esprit, men fransk frivolitet og letsind. Hans
forbilleder er ikke bare Moliére’s ven, den gratiøse causeur
og muntre anakreontiker Chapelle, den aandfulde og elsk
værdige Gresset, forf. til det berømte komiske epos «Vert-
Vert», dette fortryllende mesterverk af elskværdigt og aandrigt
lune, der staar uovertruffet blandt franske contes en vers, og
den ædle André Chenier, han der mere end nogen anden af
Frankriges digtere hai- nærmet sig den græske poesis aand
og udmerker sig ved antik simpelhed, attisk ynde og egte
patos. De, hos hvem den unge Puschkin især har gaat i
skole, er den ligesaa skamløse som fantasi- og poesiløse
Grécourt og først og sidst Parny. Denne havde ved de
Poésies érotiques, han 1778 udgav, bragt fri og individuel
stemning og sand, naturlig følelse ind i den franske lyrik.
Fra denne havde sligt «barbari» hidtil været banlyst, takket
være akademiet og Boileau. «Man kaldte sig ikke digter,
men skjønaand (bel-esprit), man skrev ikke for folket, men
for salonerne.» * Parny’s kjærlighedsdigte var et vendepunkt,
ja en revolution, saa at hans ven litteraturhistorikeren, digte
ren og det første keiserdømmes mest fremragende kritiker
Ginguéné virkelig havde ret til at sige:
Le bel-esprit riest plus, son empire est fint
Qui done Va détroné? La nature et Pamy.
Men Parny’s erotiske digte indeholder et sterkt sensualistisk
element, som i hans følgende produktion gaar over til kynisk
lascivitet, navnlig i hans mest berygtede verk, det blasfemiske
og slibrige La guerre des dieux, der er inspireret af Lapucelle,
Voltaires «utilgiveligste poetiske synd», men endda frækkere
og gemenere.
En af Puschkins ældste poesier er et kjærlighedsdigt til
Del ia, en af aktriserne ved det Tolstojske teater. Til flere
af disse skuespillerinder, der, som tilfældet gjerne var ved
dåtidens russiske privatteatre, i almindelighed kun var ordi
nære tjenestepiger med saare liden kultur, og hvis kunst-
1 Julian Schmidt: Geschichte der französischen Litteratur seit
1774, 2te Aufl., Bd. I, Leipz. 1873, s. 183.
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
