Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Bernhard: Partimoral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parlimoral.
Denne partiløshed, der besmykker sig med afsky for ethvert
parti som saadant, betyder for mig ikke andet end frygt for
kampen.
Thi den, som vil kampen, maa ogsaa modstræbende eller
ikke ville partiet. Vi ved, at det er et onde. Men der gives
jo nødvendige onder, som man kan spotte over og rase imod,
men som man alligevel maa finde sig i. Den, som ser kulturens
høieste maal deri, at et par søndagsbørn kan hæve sig over
den profane mængde og tilegne sig alle clen høieste livskunsts
nydelser, han behøver ingen kamp og intet parti. Men hvor en
lykke efterstræbes, der om end kun i sin svageste gjenglans
skal lyse for den hele menneskeslegt, maa der kamp til. For
jubelen fra dem, som sverger til en ny lære, vækker mistro
hos andre, som tror, at deres aandelige og materielle velfærd
svæver i fare. De fiendtlige hære støder sammen, vaabnene
krydses i vild kamp, og hver soldat kan ikke paa forhaand
gjenkalde i sin erindring alle de regler, som blev indskjærpet
ham paa fegtesalen. Ogsaa hugg og stød, som er imod disse
regler, er tilladt; hovedsagen er, at hugget og stødet rammer.
Naar lanseknegte, som har gjort kampen til sit haandverk, opløfter
sine skrig, da er det en simpel, en afskyelig larm; men gaar
masserne, hvem længselen mod høie maal trykkede vaabenet i
haanden, til kamp, da har striden en anden betydning, da kan
partikampen adles ved sit maal.
Hensiglen helliger midlet. Jeg ved det nok : enhver, som
nutildags vil bevare sit gode navn og rygte, viser denne «jesuit
moral» langt fra sig. Og dog har dette ord været gjældende,
saalænge der bar været mennesker til; og først med menneskene
vil det gaa tilgrunde. Hart dadler partiførere, som i den snævrere
kreds fælder «objektive domme over dagens begivenheder, over
sit eget partis forholdsregler», men offentlig siger noget ganske
andet. Men Hart tager feil, nåar han tror, at dette sker for
massens skyld; det sker for maalets skyld. Intet menneske
sælger sig med hud og håar til et parti. Hver enkelt anser
enkelte programposter for underordnede, ja kanske endogsaa for
uheldige. Men aanden staar over ordet. Er en saadan reservatio
mentalis da løgn? Jeg tror nei. Jeg ser mine venner staa midt
i kampens hede. Jeg ser, at de har begaaet en feil, og jeg mis
billiger denne feil. Skal jeg vel af den grund forsøge at bringe
deres rækker til at vakle og fratage dem deres freidige fortrøst
ning? Et øieblik tviler jeg kanske. Men jeg ved, at mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
