Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Schuck.
diske forfædre, hvor skalden hørte til fyrstens hird, og til
løn for sine sange om fyrstens heltebedrifter fik kost Dg
herberge, ligesom det øvrige husfolk.
Efter den homeriske tid fulgte i Grækenland den frie
republik, under hvilken det særlig begavede individ traacte
frem med større fordringer end før. Det samme viser sig Dg
inden litteraturen. Efter Demodokos følger Pindar. Skal
den drager nu fra bygd til bygd for i sin sang at forevige
alle merkelige hændelser, og han gjør det ikke for ingen
ting, for han synger ud af en «for sølv leiet strube». Naar
en yngling vandt prisen i en af de fire store nationale lege,
blev det betragtet som en hæder, ikke bare for ham seiv,
men for hele hans hjembygd. Seierherrens hjemkomst blev
derfor feiret med en straalende fest, hvis omkostninger bbv
betalt af den lykkelige vinder seiv, som hos den feireie
sånger bestilte festpoemet, hvis længde synes at have
staaet i forhold til honorarets størrelse. Fra festlegene fulgte
Pindar seierherren til hans hjem, og indøvede nu der de
kvad og danse, hvormed seierherren skulde feires, digtede
baade ord og melodi til de høitidelige seierssange og slut
tede ikke sjelden med at appellere til den lovpristes gav
mildhed.
Hans møie blev og belønnet i klingende mynt ifølge
en senere tradition skal han engang have faaet den betyde
lige sum af 3 000 drachmer og saa længe festen varede,
var han naturligvis en hædret gjest, bevertet paa det yp
perste.
Men saa maatte ogsaa hans sang falde i tilhørernes
smag ikke saaledes, at digtet kun blev en lovsang over
seierherren; dertil betragtedes den enkelte endnu altfor
meget som en del af det hele, af staten. Pindar prise
derfor den bygd, som havde fostret saa mange store sønner,
hvoriblandt seierherren i den sidste væddekamp, og clerved
blev hans digt ikke bare en hyldest for den enkelte, men
ogsaa for hele hjembygden, en hyldest, som ikke behøvede at
opvække medborgernes misundelse.
Det varede endnu længe, inden det omslag i pane
gyrisk retning, som gjordes her, udviklede sig videre inden
-den græske poesi, som under storhedstiden stedse behold t
sin officielle politisk-religiøse karakter. De store tragedier i
Athen blev i det hele taget betragtet som dele af en guds-
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
