Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle blade af forfatterhonorarets historie.
Allerede paa Shakespeares tid begyndte en anden ordning
i udbetalingen af forfatterhonorarerne. Foruden en vis kon
tant sum fik forfatteren ogsaa andel i indtægten nogle af de
første spilleaftener. I midten af det 17de aarhundrede blev
dette tantiome-system almindeligt baade i Frankrig og Eng
land, og da samtidig de større teatre begyndte at respektere
hinandens eiendomsret, kunde forfatterhonoraret i det 18de
aarhundrede være ganske betydeligt. Voltaire, som tjente
saa godt som ingen ting poa sine trykte skrifter, havde der
imod en betydelig indtægt af sine dramaer.
At det varede saa længe, inden forfatteren kunde tvinge
boghandleren og forlæggeren til at give ham honorar for sine
trykte skrifter som förekom i handelen, skyldes en række at"
omstændigheder. Dels var den bogkjøbende almenhed længe
ganske übetydelig, og oplagene derfor i regelen ikke større,
end at de netop kunde dække trykningsomkostningerne, dels
havde man nu engang vænnet sig til at afskrive bøgerne
til eget behov, og man tinder derfor endnu henimod slut
ten af det 18de aarhundrede mangen beskeden gammel
prestemand, eler heller skrev af end kjøbte sig en trykt bog.
Desuden havde bogtrykkeren ingen beskyttelse for sin vare.
Italien og Tyskland var opstykket i en masse smaastater.
Hvis f. eks. en bogtrykker i Venedig trykte et arbeide, var
der intet som hindrede en anden i Rom, Neapel eller Milano
i at trykke det om igjen, og som følge heraf kunde han ligesaa
lidet som middelalderens haandskriftshandlere betale noget
forfatterhonorar. Et eksempel paa mængden af disse røver
oplag har vi i biografien over Tasso. I 1575 havde han
fuldendt sit bekjendte digt «Det befriede Jerusalem», men
ønskede ikke at udgive det, før han havde givet det en
sidste omarbeidelse. Da han i den anledning samtalte
med flere af sine venner, blev digtet naturligvis bekjendt i
adskillige litterære kredse, medens det endnu var i manu
skript. Saa tik Tasso høre, at man holdt paa at trykke hans
arbeide i en italiensk by, hvor vidste han ikke. Paa hans
opfordring skrev hertugen af Ferrara til hertugen af Parma,
til flere andre italienske tyrster, til republiken Genua og
paven for ot bede disse om at forhindre trykningen inden
sine respektive stater. Det lykkedes virkelig til en begyndelse,
men da Tasso i 1579 blev indespærret i sindssygeasyl i
Ferrara, brød hertugen sig ikke længer om at øve sin ind-
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
