Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Kristian 8.-R. Aars.
Lidt om materialismen.
nesket. Om menneskesjælen trodde han, at den brød igjennem,
tvers igjennem stoffets og mekanikens principer. Men saa
tror ikke den egte materialist. Han vilde utvilsomt tænke
mest konsekvent, om han vedkjendte sig, at han siet ikke
har nogen grund til at tro at de andre mennesker har be
vidsthed og sjælstilstande. Man kan svare at menneskets
sjælstilstande giver sig det tydeligste udslag i handlinger, i
tale, i sprog, ja i skrift. Men det er jo ikke det. Det er atom
og molekularbevægelserne, som efter de blinde mekaniske
loves nødvendighed gir sig udslag i alle handlinger sprog,
tale og skrift iberegnet. Derfor er det, fra materialismens
synspunkt set, det rimeligste for mig at tro, at sjælslivet
aldeles ikke har gjennemløbet den tilfældige og unyttige ud
vikling fra infusionsdyret til mennesket, at sjælslivet, denne
tilfældighedens bundløse gaade, kun findes paa et eneste
punkt, at jeg er alene i verden, absolut og übetin
ge t al ene. De andre er maskiner, og fordi min maskine
ligner de andres maskiner, har jeg hidtil begaat den feilslut
ning at tro at de andre mennesker havde sjælsliv. Nu ved
jeg, som materialist, at de andre mennesker vil handle lige
lidenskabelig, tænke, tale og skrive lige dybsindig, enten de
har bevidsthedstilstande eller ikke, og dermed bortfalder
hovedgrunden til at tro at de andre tænker føler og vil.
Dette er de ofre, den konsekvente materialisme kræver
af min tænkning: verdens forhistorie er drevet af den
blinde mekaniske nødvendighed, den er uden hensigt og plan,
al verden er tilfældighedens verk. Verdens frem tid fører
sandsynligst over i bevægelsesformer af en saadan art at
aandsliv ikke længer eksisterer i universet. Dy rene er
mekaniske maskiner, og de har sandsynligvis ikke sjælsliv.
Jeg mister al grund til at tro at nogen anden i verden
end jeg seiv har sjælsliv. Vil jeg alligevel tro det, om
mennesker og om dyr, saa blir det i hvert fald umuligt at
tænke at sjælslivet har udviklet sig, eller at der findes
udvikings- og tilpasningslove for sjælslivet.
Alle disse konsekvenser er materialisten sjelden istand
til at drage, sandsynligvis fordi han har arvet sine følelses-’
behov fra forfædre, som ikke var materialister.
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
