Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke alene tærer paa, men i mange tilfælde positivt hemmer
produktionen uden at yde nogetsomhelst vederlag. Vil en
privatmand bearbeide en mine, maa han antage og betale
en regjeringsingeniør, vil han bruge eksplosive stoffe, maa
han have to. Og alt i forhold til omfanget af
foretagendet maa han antage en hel liden hær af politi, læger,
sygepleiersker o. s. v., alle udnævnte af regjeringen, men
betalte af eieren. Ja selv gagen til distriktets dommer vil han
ofte have at udrede. Men samtidig med at han maa betale
alle disse embedsmænd, maa han meget hyppig antage og
lønne sine egne folk til at gjøre arbeidet, fordi de af
regjeringen beskikkede savner den fornødne dygtighed. Endelig
har hvert aktieselskab sin af regjeringen ansatte tilsynsførende,
der har sæde i direktionen, og uden hvis samtykke det vilde
være uklogt at foretage noget skridt af betydning.
Men Witte nøiedes, som alt bemerket, ikke med at kjøre
den private industri i stramme tøiler. For altid at kunne
være sikker paa store statsindtægter uafhængig af skatterne
arbeidede han ihærdig for statens overtagelse af de mest
forskjelligartede erhverv. Han har gjort den russiske stat
til verdens største jernbaneadministration,
jernbaneentreprenør, skibsreder, fabrikant og handlende. Pengene til alle
disse foretagender fik han ved at forhøie de indirekte skatter
saaledes, at tolden efterhaanden er løbet op til omtrent 130
pct. af varernes værdi og saaledes næsten umuliggjør al
omsetning.
Men følgen af Wittes virksomhed har været, at de
russiske statsindtægter er steget til over 2 milliarder rubler
(budgettet for 1902), deraf 1 030 000 000 rubler fra statsdrift og
statsmonopoler. Da Witte selv i en rapport til tsaren har
opgivet den russiske nationalindtægt til 3 1/8 milliard, hvilket
rimeligvis er for høit, vil man let se, hvor aldeles
uforholdsmæssig en del af denne der indbringes ved statsdrift, med
andre ord, hvor nær Witte naaede til at koncentrere al
produktion i sin egen mægtige haand.
En af hans største bedrifter var inddragelsen af
brændevinshandelen under statens drift. Han mente derved at slaa
to fluer i et smæk. Afgifterne for bevillinger til
brændevinshandel var hidtil tilfaldt kommunerne, der heri havde sin
vigtigste og for smaakommunernes vedkommende noget nær
eneste indtægt. Ved at gjøre brændevinshandelen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
