Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
vis paa vilkaar, der ikke tillader disse at drage mindste gavn
af jorden. Og medens børsen hadede ham paa grund af
hans reform af myntsystemet og hans optræden mod al vild
spekulation, var hæren ham uvenlig stemt, fordi han indsaa
den bydende nødvendighed af en fredelig politik. Imod alt
dette havde han kun at stille tsarens tillid til hans dygtighed
og hæderlighed.
Da saa arbeideruroligheder og bondereisninger antog et
altfor truende udseende, og indenrigsminister Plehve fordrede
hans tilbagetræden som betingelse for at skaffe fred og ro i
landet, saa vaagnede han en morgen og fandt sig «forfremmet»
til den næsten betydningsløse stilling som præsident for
ministerraadet.
Dog hvem ved, maaske han endnu engang som en anden
Necker vil blive kaldt tilbage for at soge ved mildere midler
end hr. Plehves sabel og krudt at bekjæmpe de revolutionære
bevægelser i landet, maaske endogsaa for at nedmane det
industrialismens spøgelse, han seiv har skabt. Dog, det vil
sandsynligvis være for silde. Rusland har faaet sin indu
strialisme og det maa beholde den i gode som i onde dage.
Og der er grund nok til at tro, at i lange tider de fleste vil
blive onde. Ingensinde før den store franske revolution har
den sociale revolutions uveirsskyer staaet saa truende og
mørke paa den politiske himmel som idag i Rusland, og
hr. Plehves dragonader er ikke midlet til at adsprede dem.
Der er kun altfor megen aarsag til at frygte, at den af Witte
saaede industrialismens sæd, saaet, som den er, i en afaar
hundreders blodige undertrykkelse forsumpet jordbund, har
forvandlet sig til dragetænder, hvoraf vil vokse op en hær af
mænd ikke væbnede med sverd og skjold, men med dynamit
og petroleum.
Men seiv om revolutioner er det aller sletteste middel,
et folk kan gribe til for at opnaa taalelige livsvilkaar, saa
kan der endogsaa ad den vei naaes frem til en smule frihed.
Saare ufuldstændig fribed, det er sandt; thi alle revolutioner
ender naturnødvendig i folkekaarne tyranner. Men end
ogsaa Napoleons Frankrig var mange gange lykkeligere end
Ludvig den 16des.
Da Witte for 11 aar siden blev minister i Rusland, blev
der i virkeligheden givet landet saa at sige dets sidste chance
for ad fredelige reformers vei at naa frem til at vinde borger-
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
