Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
at han er kommet i modsigelse med sig seiv. Som om det
skulde komme an paa, at manden har tænkt galt før, nåar
han tænker rigtig nu. Der er i himmerige, heder det, mere
glæde. over én synder, som omvender sig, end over ni og
niti retfærdige, som ikke har omvendelse behov. Det bør
være saa paa jorden ogsaa. Man bør gjøre sit muligste for
at fremme den gjensidige forstaaelse mellem partierne
istedetfor at hindre den ved at rippe op i gamle såar. Det
er just den, som fremfor alt skal sætte os istand til at løse
de opgaver, som er os forelagt i hensyn paa vor politiske
selvstændighed, og som vi ikke kan omgaa eller und
drage os.
Naar jeg ser tilbage over vor unionspolitiske historie
siden 1814, maa jeg erkjende, at den frembyder et alt andet
end glædeligt eller for nationalfølelsen opløftende skue:
megen strid og meget stræv, men i udvortes forstand intet
udbytte. Vi staar i dette øieblik fremdeles der vi stod i 1814;
kanske det endog maa siges, at vi, trods alt slid og slæb for
at komme frem, er bleven drevet tilbage, saa vor statsret
lige stilling inden unionen er værre nu, end den var, da vi
begyndte. Men jeg finder et vederlag herfor og meget mere
end det i den fremgang, som har fundet sted, særlig i den
seneste tid, i hensyn paa er kjen de Ise af, hvad vi maa
kræve for at kunne kaldes et selvstændigt folk, den klarhed
og enighed, som er opnaaet i hensyn paa vore opgaver
i statsretlig henseende. Dette er hovedsagen; har vi først
selvstændighedens aand, kan vi være trygge for, at vi ogsaa
faar dens former.
Jeg hører ikke til dem, som beklager de store ofre,
Norge ide sidste aar har bragt for sit forsvarsvæsen. Tvertom 1
jeg anser disse ofre (grænsefæstningerne indbefattet) for et af
lyspunkterne i vor nyere historie. Men jeg er overbevist om,
at nåar det norske folk staar nogenledes enigt sammen om
sin selvstændighedssag, vil den kunne gjennemføres, uden
at der blir spørgsmaal om andet end fredelige midler. For
udsætningen for svensk overhøihedspolitik har altid været
og er fremdeles, at den fin der et slags tilslutning, direkte
eller indirekte, hos en del af det norske folk, en del, som
naturligvis, om end lidet talrig, til vederlag ophøies til den
bedre, mest fædrelandssindede i ordets sande bemerkelse-
Hvad der bringer ogsaa de svensker, som har sagt sig løs
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
