Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vestmagternes forstaaelse.
medens Napoleon, ifølge nationalitetsideen, vilde «forene de
tyske dele af hertugdømmerne med Tyskland» og afslog at
hjælpe Danmark med vaabenmagt. Dermed var forbundet
fra 1854 endelig opløst, vestmagternes overveiende indflydelse
i Europa svækket, Napoleons og Frankriges tilbagegang ind
viet, medens Bismarck gjenreiste Preussens militære magt
og storhed fra den store kurfyrstes og Fredrik den enestes
dage.
Efter reisningen af den franske republik 1870 har for
holdet mellem vestmagterne næsten stadig været alt andet
end godt. Pressen i de to lande har gang paa gang ført
hidsende og udæskende tale. Trods østmagternes trekeiser
forbund 1871 —76 og den derefter følgende triplealliance har
de ikke kunnet mødes, hvorimod Frankrige nærmede sig
til Englands modpart, Rusland \ Den fransk-russiske for
staaelse blev allerede indledet 1879—82 ved udtalelser af
Gortschakoff, Gambetta og general Skobeleff, men fik først
fra 1891, da admiral Gervais’ eskadre besøgte Kronstadt,
karakteren af et bestemt forhold, der udvikledes til et for
bund. Samtidig nærmede England under Salisbury sig til
tremagtsforbundet (Tyskland, Østerrige og Italien); især
søgte det forstaaelse med Italien, der som middelhavsmagt
rivaliserer med Frankrige. En række vigtige og vanskelige
spørgsmaal har, det ene efter det andet og tildels samtidig,
fremkaldt modsætninger og forhandlinger, som paa begge
sider af Kanalen har efterladt bitre misstemninger. De vig
tigste af disse spørgsmaal angaar New-Foundland, Ægypten,
Marokko, Vestafrika, Siam, Madagaskar og Ny-Hebriderne.
New-Foundland, den bjergfulde ø under Labradors kyst
med de store fiskehanker. Oprindelig engelsk koloni kom
den under Frankrige 1708—14, da England fik den igjen.
Foruden tre smaaøer (St. Pierre samt Store og Lille Mique
lon) forbeholdt Frankrige sig til fisketørring en strandstræk
ning, den saakaldte French Shore, hvor ikke new-foundlæn
derne havde lov til at bosætte sig, og franskmændene havde
eneret til at fiske indenfor territorialgrænsen paa dette strøg
af øens vestside, nemlig fra kap Ray til kap St. John. Disse
1 Der er en endnu uopklaret historie om, at Bismarck og Moltke i
1875 vilde angribe Frankrige, før det fik gjenreist sin hær og sine finan
ser, og at dette angreb blev hindret af Rusland og England. Denne Eng
lands fortjenesto blir nu erindret i den franske presse.
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
