Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Aarets fredsmøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
første höides nationale kongresser; i samme klasse maa
sættes det nordiske fredsmøde som i juli skal höides i Kjø
benhavn.
Det er ingen tilfældighed at tanken om nationale freds
møder er kommet fra fransk hold. Den første franske freds
kongres holdtes i Toulouse i 1902, og den forløb saa heldig,
at det var naturligt at man opfordrede andre nationer til at
følge eksemplet. I Frankrig har ogsaa de mange forskjellige
fredsforeninger nylig skabt sig et fælles organ i en «Delega
tion des sociétés francaises pour la paix», hvis opgave det
er at optræde paa alle franske fredsvenners vegne, nåar dette
er paakrævet eller ønskeligt. Det er en meget heldig insti
tution. Derved enes alle kræfter til samvirke, og hindres alt
överflödigt dobbeltarbeide.
7de—9de april iaar holdtes saa 2den nationale fredskongres
i den sydfranske by Nimes, under forsæde af den samme
professor Ruyssen som i Rouen ifjor saa sterkt anbefalte
afholdelsen af saadanne møder.
Alt tyder paa at kongressen har været meget vellykket,
og særlig synes den at ha løst den opga ve at trække mange
udenforstaaende med ind i fredsarbeidet: 40 frimurerloger,
30 arbeidsbørser, nere folkeuniversiteter (arbeiderakademier)
og ungdomsforeninger havde sendt delegerede. Antallet af
delegerede angives til ialt 400. Særlig betydning tillægges
det at folkeskolelærerne mødte op i saa stort tal. Der var i
det sidste aar dukket op, ingen vidste hvordan, en förening
af lærere som kaldte sig «patriotiske». Den bekjendte franske
deputerede, tidligere direktør for folkeskolevæsenet, nu pro
fessor i pædagogik ved Sorbonnen, Ferdinand Buisson, benyt
tede leiligheden ved fredskongressen i Nimes til at protestere
mod disse læreres berettigelse til at kalde sig mere patriotiske
end andre; bag denne betegnelse skjulte sig militaristiske
tendenser.
Kongressen drøftede eliers de sedvanlige fredsproblemer:
anvendelse af voldgift, indskrænkning i rustningerne, freds
sagens forhold til undervisningsvæsenet. Af interesse er det at
fremhæve at i det fra yderliggaaende fredsstandpunkt vanskelige
spørsmaal om hvorledes man skal stille sig.overfor de unge
mænd som af religiøse eller moralske grunde negter at bære
334
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
