Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
rende til Norges og Sveriges indbyrdes forhold i den ruivæ
rende union. Derimod har, mig bekjendt, en bøhmisk sepa
ratisme, svarende til den norske, kun en forsvindende til
slutning. Og aller mindst falder nogen paa, at tilhængerne
af en bøhmisk «selvstændighed» af denne art skulde repræ
sentere den mest egte patriotisme.
Hvad jeg her har anført, er tilstrækkeligt til at vise, at
spørgsmaalet nationalitet og statsorganisation er mere kom
plicerat, end mange forestiller sig det. Imidlertid foreligger
spørgsmaalet for Norges og Sveriges vedkommende ganske
vist meget enklere. Det er unødigt her at anføre de .afgjø
rende grunde, som bevirker, at det uden tilsvarande fordele
vilde væra til skade baade for vor og den svenske nations
selvudfoldelse og lykke, om de to stater opgav noget af sin
suverænitet og eneraadighed over sine indre anliggender for at
organisere en norsk-svensk forbundsstat som f. eks. det tyske
rige l. Men om nogen norsk eller svensk mand mente, at
fordelene ved en saadan sterkere sammenslutning oversteg
de dermed forbundne ofre, vilde det dog være topmaalet af
bornerthed og uforstand at stemple en saadan opfatning som
bundende i en mindre egte fædrelandskjærlighed og vaagen
nationalitetsfølelse. Imidlertid kan man trygt sige, at en
saadan opfatning praktisk talt ikke findes her i landet og
heller ikke nogensinde tidligere har havt nogen tilslutning
at regne med. Det er vel endog et spørgsmaal, om der
kan paavises en eneste offentlig udtalelse for en saadan orga
nisation, hvori de to stater opgav noget af sin suverænitet.
Sars har vistnok engang eiteret en ytring af O. J. Broch,
der skulde gaa i retning af en norsk-svensk «forbundsstat»;
men ordet bruges i litteraturen i mange betydninger og er
ikke bevisende for nogen tendens som «amalgamist». Jeg
er overhovedet nærmest tilbøielig til at opfatte tilværelsen af
saadanne som en i agitationsøiemed lavet myte, men skal
ikke strides herom, da det er mig nok, hvad alle maa være
enige i, at de for tiden ikke findes, men at dissenserne i
den unionelie politik dreier sig om noget uendelig meget
mindre betydningsfuldt. En norsk suveræn stat med hel
og übeskaaren eneraadighed i alle indre anliggender, fuld
1 En helstat i ordets rigtige betydning sætter jeg helt ud af betragt
ning som noget, der altid har ligget udenfor enhver fornuftig diskus
sion.
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
