Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Alexander og Leonarda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leonarda svarte dennegang ganske spagt:
Det kommer an paa hvordan du skikker dig.
Alexander sa ;
Alexander og Leonarda.
De havde ikke været noget øjeblik paa bryggen før
Alexander tog og holdt hende og kyssed hendes mund
mange gange.
Du er aldeles gal, sa hun og drog sig ud af hans favn
rød og forpustet.
Han holdt ikke ord. Han løj idelig og lod hende ikke
være fri for kærtegn.
Og der skulde komme en dag, da Leonardas hjærte be
gyndte at bøje sig godt til den brunhudede hedning. Bedre
var hun ikke og heller ikke stoltere. Han kom ingenlunde
nogen vegne med hende de første uger, men i den fjerde uge
blev hendes øjne malte og søde mod ham. Og det var just
i løvknopn ingens tid med de uforstandige lyse nætter over
Nordland. Tilslut gik hun ud i myren og steg ned i torv
dammen til ham med middagsmaden, skønt hun rigtignok
kunde ha sat den fra sig der oppe paa kanten af dammen
som før. Men dette gjorde hun for at komme ham mest
muligt nær.
Moderen var fortabt af skinsyge og drev paa at snedkeren
skulde ha første ret. Og Leonarda svarte at saa skulde det
være. Men hun gik om ien eneste dejlig rus og vidste med
sig seiv noget andet. Denne omstrejfer Alexander stod i
myren og stak torv, hun gik ned til ham og havde hans
skønne ungdom midt i mod sig. Der var dage da snedker
Konrad var helt ude af hendes sind, og det var ingenlunde
hendes sørgmodigste dage.
Ud paa vaaren kom stortiskeren og hans sønner hjem
fra fisket, vaaraannen begyndte og Alexander blev med ogsaa
i den. Men ved sankthans skulde han bort. Det blev nu vanske
ligere for ham at træffe Leonarda i hemmelighed da ogsaa hendes
brødre vogted paa hende, og snedker Konrad blev begunstiget af
dem alle. Saa lunefuld er desuden kærligheden at den blir
mæt af at faa det for godt, Leonarda begyndte at ledes ved
den unge tater. Hun rusted sig til bryllup med Konrad.
Den første gang snedkeren kommer her igen dræber
jeg ham.
Jeg skal aldrig gøre døt mere, sa han.
Skal jeg nu bort imorgen igen? spurgte han.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
