Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
vidstheden om at have handlet ikke blot politisk klogt, men
ogsaa historisk storsindet. Det vil med stolthed kunne op
tegne i sine häfdor en handling, hvor det, skjønt den ster
kere, bringer frem til virkeliggjørelse et historisk princip,
nationalitetsideen, hvor historien ellers saa ofte med utve
tydig sympati taler om frihedskamp paa en side, vold og
tyranni paa den anden. Mens en ophævelse af unionsbaan
det mod svenskernes kraftigste protest en protest, som
man vel paa alle hold ogsaa i Sverige nu forstaardet ukloge
i at ville føre frem til et militært voldsherredømme mod et
enigt Norge, et saadant brud vilde for Sverige give følelsen
af at have lidt et nationalt nederlag og samtidig uund
gaaelig i længden ligesom en daarlig samvittighed over at
have forgjæves forsøgt at gjennemføre, hvad der viste sig ikke
at have livets ret og styrke. Man kan nok tænke sig, at
svensker i hvert fald let kan komme til at beholde lidt mis
stemning ligeoverfor det faktum, at de ikke formaaede at
assimilere Norge. Men det vil ordne sig ind i rækken med
andre historiske «uheld» som f. eks. at svenskerne ikke
bevarede nationalt ledelsen i Gardarike (vi nordmænd i
Vinland) det vil ikke indebære mere bitterhed end andre
historiske fantastiske drømme, som svinder. Og mod den
kan da stilles den velbehagelige følelse af at have handlet
ædelt naar det er skeet frivilligt.
Ligeoverfor et frivilligt skilsmissetilbud fra Sverige vilde
Norge maatte beholde følelsen af takskyldighed, som vilde
forpligte nationen mere end det nuværende unionsbaand,
som vi føler krænker vort selvstændighedskrav. Løst fra
det andet land med frit samtykke fra dette vilde vi uundgaae
lig se os bundet ved vor nationale ære til det naturgivne
forsvarsforbund, enten dette blir udtrykkelig formuleret ved
alliancetraktat eller ikke. I hvert fald kunde folket ikke
svigte kravet om at holde os saa vaabenkraftige, som vi
evner, i fri kappestrid med vaabenfællen en sterkere
garanti end alle detaljerede aftaler om forsvarskontingent,
som ifølge sagens natur altid kun kan sætte et middelmaa
digt minimums maal og desuden give stadig anledning til
misstemning og rivninger. Ingen frygt for national sammen
smeltning vil hindre ens anlæg af forsvaret, fælles planer o.s.v.
ligesaalidt som den vil hindre ophævelsen af hemmende
grænser for indbyrdes omsætning.
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
