Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lanker.
af stater gjerne førte til samme maal saaledes paa Balkan
halvøen, saaledes i Sydamerika. De spansktalende kolonier
har faldt fra hinanden i saadanne smaa stater, skjønt enhed
i sprog og i historie og fælles interesser skulde tænkes
naturlig burde holdt dem sammen til en ihvertfald vordende
stormagt. Den portugisiske del har hidtil holdt sammen,,
men divergerende kræfter gjør sig stadig merkbare.
Ser vi dernæst efter, hvilke stater viser de kraftigste
sundhedstegn, saa kan man heller ikke hævde, at de mindre
stater a f den for tiden normale størrelse staar tilbage. Det
er ikke muligt at hævde, at f. eks. Danmark, Nederlandene,
Sverige har noget sygeligt dvergpræg, viser tegn til nogen
forkrøbling i livsfunktionerne. Derimod bærer en række
større stater de mest utvetydige tegn paa svaghed i byg
ningen.
Det er to grupper af disse efter størrelsen. Det er de
to kjæmperiger Kina og Indien. Det førstes deling betrag
tedes for faa aar siden kun som et tidsspørgsmaal. Nu, det
har vel større sammenhængskraft end dengang ment, men
ihvertfald kan man ikke vide, hvorledes det vil udvikle sig,
hvis det kommer med i den europæiske civilisations udvik
lingstempo. Indien holdes udelukkende sammen ved frem
med herskermagt.
Saa har vi de otte egentlige sto r mag te r, paa 40—100
millioner indbyggere. Af disse ser vi netop nu, at ihvert
fald ét er i fuld opløsningsproces. Østerrig-Ungarn gjen
nemgaar en kronisk krise, hvis uundgaaelige resultat vil
være dannelsen af nye stater af normal størrelse hvorledes
disse nu end vil holdes i midlertidig sammenhæng. Italia una
føler sig heller ikke saa vel som i’ den første begeistring
over samlingen. Modsætningen syd—nord arbeider sig frem.
I Tyskland er Preussens uniformeringsarbeide lige anti
patisk for sydtyskerne som nogensinde. En tilslutning til
riget af Østerriges tyskere sker neppe uden en sterkere indi
vidualisering af de mindre enheder, friere livsvirksomhed
for stater af mindre maal. Naar særlig tyskere vel endnu
under eftervirkningen af den Bismarckske æra præker
stormagtstanken, saa synes dog grænserne for ekspansionen
ikke særlig vide. Inden Britannien synes vistnok arbeidet
for korne rule for Irland som for Skotland og Wales netop
nu overdækket af Greater Britains imperialisme. Men dette
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
