Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Johan-Olsen: Vor nuværende viden om smittestoffe og farsotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Johan-Olsen.
endnu forstaaelsesløse Jigeoverfor. Det er at haabe, at opda
gelsen af, at den kan overføres paa vore nærmeste slegtninge
blandt dyrene, menneskeaberne, kan medføre opklaring.
Kræftsygdom m ene faar vi nævne. Hvert aar opdages
en ny kræftbacil, og ved hver ny kongres demonstreres kræft
gjærsoppe og kræftprotozoer, kræftmug og hussop som kræft
sop o. s. v. Disse væsener har alle en stakket levetid. Hvad
vi ved med sikkerhed er =O. Og dog kan vi rent filosofisk
ogsaa her bevise, at et contagium vivum (alienum) maa være
aarsagen. Muligens flere i samvirken (symbiose).
Kampen mod smittestoffene kan altsaa nu føres med
tillidsfuldhed. Særlig fordi vi har et fællesmiddel, som vi
anvender ved siden af isolation af det smitteproducerende
individ, hvilken teori om smitten vi end hylder, desin
fektion af alle mulige spirer enten ved sopdræbende gifte
eller ved varme, eller begge dele i förening.
Læren om desinfektionsstoffe udbedres stadig, om end
idealet: et for mennesker ikke skadeligt, men absolut sop
dræbende middel endnu ikke er naaet og neppe naaes.
Særlig for kirurgien har desinfektionen, antiseptiken,
havt en enorm betydning. Den er iøvrigt gaaet mere og mere
over til aseptik, o: absolut renslighed for at holde smitte borte.
Det kan kanske nævnes her, at forfatteren heraf allerede
i 1884 sammen med professor Hjalmar Schiøttz indførte
forsøgsvis brugen af a sep ti k rimeligvis før nogen anden.
Den anden vei, at gjøre menneskene selv uimodtagelige
for smitte ved modgifte og indpodning af svækkede smitte
stoffe, har ogsaa været vel befærdet.
Ærlig talt maa vi sige, at faa her har naaet til maalet.
Jenners kokopper, menneskenes velgjørere, er endnu ikke
helt opklaret. Pasteurs vakcination mod miltbrand griner
enkelte tyskere paa næsen ad, om de end ikke tør gjøre det
aabenlyst mod hans hun dega Is k a bsi ndpod n i n ger. Og
Haffkines, Yersins vakciner mod pest og kolera har mange
modstandere. Vi ved endnu omtrent saa meget som zuluen,
naar han «salter sine okser», o: poder dem mod pest og andre
sygdomme.
Behring og Roux’s serum mod difterit staar endnu som
en eneste lysende stjerne ved siden af enkelte taagede
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
