Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Indskrænkning i rustningerne. To franske forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskrænkning i rustningerne.
sin fredelige gjenopbyggende udvikling; jo mere det har givet ud
af sit guld og sit blod, desto mere dadelværdigt er det at tappe
dets kraft til ingen nytte.
Og vi tapper dets kraft ved stadig at holde det for øie dette
fata morgana, som heder herredømmet paa havet. Vi tapper dets
kraft, og vi holder det for nar, ved at blende det med dette
store ord.»
Og det er ikke Frankrig alene som lider under disse
svære udgifter; det samme gjælder alle stormagter. Rusland
har i 1898 tilkjendegivet sin interesse for spørgsmaalet; i
England har i 1899 lord Goschen, som dengang var første
admiralitetslord, udtalt sig for en indskrænkning netop af
marineudgifterne; den forrige admiralitetslord, lord Selborne,
har ytret lignende meninger, dog med den tilføielse at pro
blemet nu var vanskeligere end før, fordi det gjælder at faa
en overenskomst istand mellem fem eller seks magter, hvor
det før gjaldt to eller tre, Men om problemet er vanskeligere,
saa er det desto nødvendigere at løse det.
Baron d’Estournelles lod ikke sit betydelige indlæg, som,
at dømme efter det officielle referat, blev paabørt med meget
stor opmerksomhed, udmunde i noget bestemt forslag. Han
udtalte kun som sin overbevisning at en overenskomst mel
lem Frankrig og England om en stans i rustningerne vilde
være den rette begyndelse. Han har aabenbart ikke vovet
at lade det komme til en votering, fordi en nedstemning af
et udtrykkeligt forslag vilde have skadet sagen. Der var
heller ikke nogen som i den følgende diskussion egentlig
talt optog traaden i hans argumentation. 1 senatets næste
møde forsvarede marineministeren sit forelæg, og ved af
stemningen blev budgettet, med samt de kolossale nybygnings
bevilgninger, vedtaget uafkortet.
Det er i modsætning hertil interessant at lægge merke
til at der et par dage bagefter i det britiske underhus fra et
medlem af oppositionen blev stillet en forespørgsel til marine
ministeren om han var opmerksom paa M. d’Estournelles’
initiativ, og kunde tænke sig at England vilde stille sig
imødekommende. Vistnok svarede ministeren forsigtig af
visende; men allerede forespørgselens frernkomst viser hvil
ken vegt man tillægger spørgsmaalet, og endnu tydeligere
fremgaar dette af en kort notis i det anseede amerikanske
ugeskrift «The Nation », som i sit numer for 20de april be-
291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
