Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Kvinder i norsk historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
naar jeg saa vilde spørge Dem, hvorfor De tror lærebøgerne
lægger sin fremstilling paa den maade, saa kunde det vel
hænde, en eller anden af de hidsigste kvindesags-kvinder
blandt Dem vilde svare: det er selvfølgelig fordi vor historie
er en historie skrevet a f mænd og derfor ogsaa om mænd.
Det er et letyint svar; men det rammer ikke sandheden.
Aarsagen ligger sikkert langt dybere, og har sammenhæng
med en bestemt maade at se hele historien paa.
Skolebøgerne pleier jo gjerne staa paa et mere gammel
dags standpunkt end videnskaben ellers har naadd til, og i
ældre tid var historien ikke andet end alle de udvortes hæn
delser, kongerækker, krige, statsomvæltninger, lovbeslutnin
ger, og alt andet sligt som kunde tidfæstes med bestemte
aarstal og knyttes til bestemte navn. I alt sligt blev det
aldrig tale om andet end mænd; for det var mændene som
slos, og mændene som gav love, mændene som raadde
for hele det ydre apparat i rigernes og folkenes historie;
mændene repræsenterede kvinderne udad, og derfor maatte
kvinderne blive borte i historien, paa samme maade som
alle uselvstændige mænd og ufrie folk blev borte.
Den moderne historieskrivning søger ned under hele
denne overflade af larmende begivenheder, ned til undergrun
den i selve folkelivet, og vil finde de dybest bevægende kræf
ter, som giver sig udslag i de ydre hændelser. Den prøver
at gjøre sig rede for det arbeide, som blir udført med aand
og med haand af de virkelig produktive, værdiskabende sam
fundsmedlemmer, og da dukker der op i historien et helt
nyt folkelag; oldtidens træler blir mindst ligesaa vigtige
som dens konger og hærførere, middelalderens borgere og
bønder faar en bredere plads end selve dens straalende
riddere, og i nutiden vinder de fattige arbeidere stemmeret
ikke bare i politiken, men endda mer i selve samfunds
udviklingen, ja de blir ligefrem den afgjørende magt i
folkenes historie.
Og med arbeidsfolk, bønder og borgere kommer ogsaa
kvinderne frem i historien. Vi Iqsrer at værdsætte det ar
beide, som denne halvpart af menneskeheden har udført jevn
sides med den mandlige halvpart. Ikke bare alt det tunge,
opofrende haandens arbeide i hus og paa mark, madstel og
skuring, vævning og syning, kvægrøgt og onnehjælp. Men
endda mer alt det stilfærdige aandsarbeide, som har sat sit
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
