Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Socialaristokrati eller referendum. Overmennesker eller menneskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Sagen er, at Ammon, som saa mange andre, beskjæftiger
sig med sociale og politiske spørgsmaal uden at have for
staaelse af det spørgsmaal, der ligger til grund for dem alle:
den lige ret for alle til at leve og arbeide paa jorden. Først
naar man har kastet søgelyset fra Henry George’s store lys
kaster, Progress and Poverty, paa spørgsmaalet, er man
istand til at se det klart og i de rette dimensioner.
Thi kun ved beskatning af grundværdierne kan vi skabe
et økonomisk frit samfund, hvor enhver har nok, fordi ingen
har for meget. Truster og ringe vil forsvinde, naar deres
basis, jordmonopolet, ophæves, toldbeskyttelsen med dens
hære af embedsmænd vil følge, og den Internationale kapital
magt med al dens fordærvelige indflydelse vil gaa samme
vei, naar ingen statslaan mere optages, og naar staten tager
den af samfundets fællesarbeide skabte grundværdi nu en
af kapitalmagtens fineste sikkerheder. Militærvæsenet vilde
blive indskrænket til en faatallig milits; thi med de ned
brudte toldgrænser vilde saa at sige hver tænkelig grund til
fiendskab mellem nationerne bortfalde. Og de umaadelige
summer, der nu bortødsles til toldskatter og militærvæsen,
til rente og afdrag paa statsgjæld, til dommere og politi, til
sagførere og unødige embedsmænd, vilde blive anvendte til
produktionens fremme. I et saadant samfund vilde velstand
blive hver mands lod, og alle de indviklede politiske, økono
miske og sociale spørgsmaal, der nu om dagen sætter saa
mange høit udviklede intelligensers tænkeevne paa altfor
haarde prøver, vilde blive saa simple og enkle, at hvert barn
kunde forstaa dem.
Det er bleven sagt, at hvis naturen havde saa mange
love som staten, vilde Gud seiv ikke kunne regjere den.
Naturen styres efter faa og enkle love, og menneskeord kan
kun svagt udtrykke den beundring, man maa føle for deres
visdom. Ogsaa samfundet er naturens love underkastet; men
nrenneskene har evnen til at fravige dem, saa ofte og hvor
de lyster. De har benyttet sig af denne evne ret af hjertens
lyst; men det mest skjæbnesvangre brud, den absolut funda
mentale uret blev begaaet, dengang privat eiendomsret til
jord blev anerkjendt. Thi det er af og paa den, at vi alle
skal leve; at negte en mand adgang til jorden er identisk
med at dømme ham til at dø af sult.
Men naturens love lader sig ikke ustraffet krærike. Der
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
