Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: 1814—1905
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1814—1905.
unionsopløsningeri (overensstemmende med et i svenske blade
saa ofte udtalt ønske), vilde der da have været tale eller
tanke om fra norsk side at opstille «vilkaar» for sit samtykke?
Svaret maatte blive: selvfølgelig ikke. Men har da altsaa
Sverige havt en ret i og over unionen, udover hvad Norge
har havt, saa Sverige skulde, fremfor Norge, kunne stille
betingelser og kræve vederlag for sit samtykke til dens op
løsning? Vi har fra norsk side herpaa svaret og vi svarer
med et afgjort nei. Vi har hævdet og vi hævder, at i rets
lig henseende var de to riger fuldkommen ligestillet inden
unionen. Paa den anden side maa vi jo erkjende, at unionen
fremgik som et udbytte ikke af norsk, men af svensk politik,
og at Sverige ofrede blod og penge for at faa den istandbragt
(omend overmaade lidet baade af det ene og det andet slags),
medens nordmændene bare søgte at hindre, at den blev til.
Vi maa fremdeles erkjende, at Sverige havde inden unionen,
om ikke større ret end Norge, saa dog større magt, at det
var i besiddelse af visse faktiske fortrin, som man fra norsk
side havde fundet sig i, og at det altsaa ved unionens opløs
ning led et virkeligt tab, medens Norge bare vandt. Deraf
følger, ikke at vi skulde finde det rigtigt og i sin orden, at
den svenske rigsdag opstillede sine «vilkaar», men at vi maa
finde det förklarligt og endog naturligt, at man i Sverige
forestillede sig at have krav paa en erstatning eller opreisning
for unionen og at kunne stille betingelser for sit samtykke
til dens opløsning, og deraf følger, at vi uskammet kunde
gaa ind paa en forhandling om disse betingelser i billig
hedens eller rimelighedens navn og uden derved paa nogen
maade at fornegte eller underkjende det for os selvgivne
retslige standpunkt.
Forsaavidt man, uanseet denne betragtning, havde fuld
føie til at føle sig forarget over den maade, hvorpaa den
svenske rigsdag formulerede sine vilkaar, som om det var
fredsbetingelser förelagt en slagen fiende, maa det jo erkjen
des, at brodden heraf er brudt af, idet de norske delegerede
under forhandlingerne i Karlstad har opstillet modvilkaar
og faaet dern i det ringeste delvis gjennemdrevet. Karlstad
overenskomsten har derved, fo rme lt seet (og derpaa kommer
det jo væsentlig an, naar det gjælder spørgsmaal om, hvad
der kan og skal ansees for ydmygende eller ærekrænkende),
faaet karakteren af et kompromis mellem to magter, som
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
