Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
slaa frisk rod paa nye steder. Og her er der tydelig op
gang. Bedre stel, mere rationel hugst sørger for vedlige
hold af de veksterligste trær og kraftig eftervekst. Opmerk
somheden er i det sidste blevet ledet særlig hen paa afgrøft
ning af vandsyg bund. Og der hjælpes paa med nyplantning
paa gamle braater.
De inleresserede mænd har i de sidste aar ogsaa sat
fart i skogplantning, hvor skog ikke gror nu, at klæde tjeldet.
Og da ikke væsentlig høifjeldet opover, men særlig det skog
bare lavere tjeld paa Vestlandet. Det er ikke bare moer og
myr, hvor der engang har staaet skog, som ikke strak til for
øget folkemængde, naar sau og gjed styrede med tilveksten,
men selve tjeldet, hvor det ikke er sikkert, at skog har vokset
før. Den skog, som man tinder rester af i torvmyrene
yderst mod havet, som paa Jæderen og Romsdalsøerne, er
kanske helst gaaet tilgrunde under den geologiske klimat
ændring. Men naar granen vokser helt ud til kysten i Nam
dalen, maa den ogsaa kunne trives i mildere klimat længere
syd. Om granen ved man, at den ikke endnu har havt tid
til at sprede sig af sig seiv østenfra til Vestlandet i sin
helhed. Ved skogplantning paa Vestlandet støtter man ikke
bare skogen i en vanskelig kamp mod ugunstige vekstbetin
gelser som ved skoggrænsen østpaa, man hjælper den frem
over paa vei, hvor den siden af sig seiv vil trives sundt og
kraftig. Derfor er der saa særligt haab ved dette arbeide,
som der nu er kommet op en sterk interesse for.
Endnu mere vegt i «næringspolitiken» har det egentlige
jordbrug. Ogsaa her arbeides der med større haab end
tidligere paa at øge nationalformuen. Ved at øge det dyr
kede omraade og nytte det mere rationelt. Skjønt statistiken
fortæller os, at udbyttet af ager pr. maal allerede nu er
større i Norge end de fleste europæiske lande, maa vi allige
vel indføre det meste korn, vi bruger. Der er vistnok ogsaa
større landareal for hvert menneske i Norge, men der er
mindre af dette brugt og ogsaa mindre overhovedet brugeligt.
Norge er det nordligste land, det er et høit fjeldland og
det er isskuret fjeld med lidet løst dække. Klimatet gjør,
at jordbrug kan drives længere nord end andetsteds. Og
Nordland vil med tiden rykke høit op blandt vore jordbrugs
bygder. Den egentlige jordbrugsbosætning har endnu ikke
fyldt rummet her trods de mange hundrede aar. Sjøen har
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
