Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marokko.
end smukt. Det er øines og sansers lyst. Det indbyder til
hvile og drømme.
Dette aristokrati hersker ikke ved sverdet. Det forlader
ikke sine kvinder og sine bad. At hylle sig i sin toga, saa
den falder i harmoniske folder, med smilende ansigt at gjøre
sort til hvidt, det er disse folks kunst. Det er ved sin takt
og ved sine smidige kunster, ved sin evne til at sætte den
ene stammechef op mod den anden, ved sin psykologi, at
de hersker. Sultanen tør ikke stole paa dem. Før den sidste
opstand havde han gjort den unge og ærgjerrige El-Menebhi
til sin krigsminister og fortrolige. Han havde foræret hom
40 af sine hustruer, han havde skjænket ham alt det, en
muselmand kan skjænke en anden. Da oprøret truede
tronen, reiste El-Menebhi til Mekka for at kysse den sorte
sten. Da var skatkammeret tømt; men han trængte 40 mul
dyr for at fragte sine private skatte fra Fez til Tanger.
Naar sultanen skal reise fra sin ene hovedstad til den
anden, vover han ikke at drage direkte gjennem landet, men
tager en omvei, nedom kysten. En liver frygter i næste øie
blik at blive røvet. I 2 aartusender har marokkanerne fana
tisk holdt de steder hemmelig, hvor der findes mineralier og
naturskatte.
I dette røverrede skal de europæiske kjøbmænd gjøre
sine forretninger. De franske og tyske varer sælges mest
mod fransk mynt, de engelske mod engelsk mynt. Den spanske
er bleven for daarlig. Der er et utal af marokkanske mynter,
der alle ved forringelse er bragt til en übetydelig procent af
sin nominelle værdi. I Fez laaner en jøde penge til en tros
fælle mod 12% rente, til en sikker muselmand mod 30%,
til en usikker mod 60 %•
Til dette punkt er de kommen, disse muselmænd, som
engang var den herskende race ved Middelhavets kyster, som
havde en blomstrende industri, som bragte mere ud af de
spanske sletter, end man nogengang siden har formaaet.
Nu siger Europa: Ved tærskelen af vor verdensdel har
vi liggende et land, der er bestemt til at blive et af verdens
folkerigeste. Men det beherskes af en race, som i 4 aar
hundreder har stjaalet dagene fra Vorherre. Er vi ikke for
pligtede til at gribe ind? Men den offentlige mening i de
folkerige stater gaar et skridt videre og siger: Verden er nu
blevet saa trang og konkurrancen saa voldsom, at vi m a a
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
