Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den tyske og den franske officer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN TYSKE OG DEN FRANSKE OFFICER.
(EN SOCIAL STUDIE.)
De gamle profession ssoldater gjorde sin foreskrevne tjene
ste og tik sine francs eller sine thaler. Mere skulde
der ikke til. Men folket, —da det skulde fylde afdelingerne,
maatte knyttes til hæren ved andre baand. Det maatte op
drages. Det maatte trækkes ind i en saadan kreds af fore
stillinger, at det militære traadte frem for det som noget stort
og magtpaaliggende. Det blev en opgave for staten at ud
vikle hos rekrutterne sans for arbeide, for afholdenhed og
denne sans for det heles vel, som er saa sjelden hos den
menige mand, i det hele at indpode i dem de instinkter,
som samfundets sundhed beror paa. Paa denne maade
knytter man folkene sammen, saa afdelingen blir som en
god forretning, hvor alle er interesserede i at det gaar godt,
og hvor cheferne har sine undergivnes tillid.
De preussiske konger erkjendte ikke nationens suve
rænitet. Magten var tildelt dem af høiere magter, og de kunde
ikke dele den med nogen dødelig. De var ikke afhængige
af noget bureaukrati; de havde gjort adelen til sin lydige tje
ner. Folket arbeidede med sin jord og var vant til at lyde
herren paa det nærmeste riddergods; for det var fanen og
regimentet det høieste og kongen alles fader.
Men i første halvdel af forrige aarhundrede kom libe
ralismen vestenfra og truede med at omstyrte denne tilstand.
Da var det, at det preussiske monarki forstod, at man
med den almindelige folkeskole og den almindelige verne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
