Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Ibsen og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der kunde rive mindet ud af sjælen
Og alle håb og alle ønskers mål.
og han tilføier:
Del vil jeg stræbe at gjøre.
Anathon Aall.
en forvirret kampplads, hvori de forskjellige maal stødte sam
men. og hvori viljerne skabte et evigt uroens og smertens
hjemsted. Al tilværelsens værdi ligger i den personlig uin
teresserede kunstneriske betragtning, tilintetgjørelsen af viljen,
da viljen er tilværelsens væsen. Saaledes blir livsformaalet
livets ophævelse, tilintetgjørelsen, Nirvana. Schopenhauer
prædiker den rene nihilisme ligeoverfor livet med dets tusen
dagligdagse gjøremaal, dets viljetunge fordringer, dets handle
syge uro. Det individuelle geni, den uinteresserede, vilje- og
formaalsløse tilskuer er Schopenhauers mand, er filosofens
menneske. Med foragt ser han ned paa denne under viljens
regimente stønnende verden, i medlidenhed er han vidne til
den travle jammer. Saaledes er Schopenhauer, en mellem
ting mellem en faun og en profet. Snart hører vi ham præ
dike i ørkenen, snart ser vi en haanlig grimase i hans an
sigt. Tilslut mener han det godt med sine medmennesker.
Hans haab for slegten er bøddelens for delinkventen, nemlig
at det hele maa gaa nogenlunde snart: som Schopenhauer
udtrykte det: at livet tilslut skal overvinde, opgive, tilintet
gjøre sig seiv: Schopenhauers lære om forløsningen.
Nu kan vi her nævne et eget ord af Nietzsche... merke
lig nok fra en tid, da han forøvrig havde sagt sig løs fra den
specifik Schopenhauerske metafysik, nemlig: «Hos ethvert
overmenneske maa tindes ein Hass, Rache, Aufstands-Gefithl
gegen Alles was schön ist»; som eksempel nævner Nietzsche
Catilina, «die Præexistenzform jedes Cæsars». Saa har altsaa
Nietzsche i Catilina erkjendt prototypen for sit overmenne
ske, som Ibsen i Catilina formede sin helt i sit første drama
tiske udkast.
Men lad os se videre, hvad Ibsen byder i sit ungdoms
drama, maaske tinder vi mere af ligheder med den unge
Schopenhauerianers dømme- og tænkesæt.
Medlidenheden spiller her som der en ganske betydelig
rolle, og Nirvana-tanken tinder udtryk ogsaa i «Catilina»:
Catilina: Vel den der kunde glemme,
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
