Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
gjør ulighederne.. Det virker nu ligefrem som et paradoks
at se igjen som hos Herz i en polemik mod Woltmann
en paastand om, at alle racer er aandelig lige begavet og
i lige grad og art egnet til samme aandelige udviki ing. Det
maa bero paa manglende kjendskab til de faktiske forhold
at tro, at man kan omdanne en australier- eller en hottentot
unge til et civiliseret menneske, eller at paastaa, at den sorte
mand i Amerika under ens udviklingsvilkaar naar lige langt
som den hvide mand. %o af de kulørte er arbeidere, og i
største parten af dem, som naar høiere, flyder der ihvertfald
draaber af hvidt blod.
Men feilen ved den ledende idé i «Polit. Anthrop. Revue»,
som den gjør sig gjældende trods alle reservationer, er, at
den skiller ved et uhyre gab den nordiske race paa den ene
side og alle de andre i omtrent ens niveau langt nedenfor.
Seiv om man kan gaa med paa, at der er spor af blodsslegt
skab mellem japanere og arier, saa er dog den fysiske race
modsætning væsentlig og afgjørende, saa man ihvertfald maa
begrunde nærmere, hvis man vil hævde ligheden som grnnd til
en tilsvarende aandelig. Modsætningen mellem arieren og
semiten er legemlig meget mindre, og der kan ligesaavel sættes
tvil om forskjellen i aandsevner i grad om neppe i art. Og
endelig, den antropologiske forskjel mellem den nordiske lang
skalle og den alpine kortskalle, end sige den jødisk-armenoide,
er meget meie fremtrædende. Alligevel kan det blive vanske
ligt at paastaa den absolute overlegenhed hos den nordiske
race ligeoverfor det faktum, at langskallerne, baade den me
diterre og den nordiske, i de sidste hundredaar i Frankrige
ligger under for kortskallerne, og ligeoverfor jødernes statistisk
godtgjorte uforholdsmæssig fremragende repræsentation paa
økonomisk, litterært og kunstnerisk omraade. Raceforskjel
er der, særlig tydelig i delte sidste tilfælde, men det blir
umuligt at hævde, at der er nogen gabende afstand i kultur
evne, forsaavidt den afhænger af intelligens ihvertfald. I karak
ter og idiosynkrasier lader den sig vistnok paavise overmaade
distinkt mellem racerne som helhed. Men for det enkelte
individ, seiv hvor man ikke behøver at regne med den ud
strakte krydsing, er vel heller ikke her forskjellene større,
end at individet kan variere betydelig udover paa den anden
side af den midlere grænse som en høi kvinde kan være
høiere end en liden mand.
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
