Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Ogsaa paa dette punkt synes nutidens videnskab om
menneskelivet at vise, at der er noget blivende i de gamle
religioner. Tanken om, at der gives noget guddommeligt i
naturen, en magt eller magter, som virker i retning af
liv, en kunstnerisk skabende drift eller vilje, som søger at
omskabe kaos til kosmos, denne tanke om noget levende
og livsvillende i verdensaltet har utvilsomt været til uvurder
lig hjælp for de menneskelige individer og samfund. Og
fremadskridende samfund vil heller ikke i fremtiden kunne
undvære denne store religiøse forestilling i en eller anden
form, kanske i flere konkurrerende former.
Nutidens videnskab om mennesket, specielt psykologien,
viser os, at en sterk forestilling har en indvirkning paa et
menneskes livskraft. En deprimerende forestilling om livets
og de levendes plads i verdensudviklingen vil ikke kunne
undgaa i længden at svække et individ eller et folk i livs
kappestriden. Ikke saa, at de allermest sangvinske eller de
mest overspændt dristige forhaabninger skulde føre til den
største Jivsdygtighed. Overdrevent sangvinske forestillinger
har altfor let for at slaa om i sin modsætning. Men en for
haabningsfuld tro paa menneskehedens og verdens fremtid,
en tro, som ikke udsteder overspændt dristige og i for
hold til vor menneskelige uvidenhed altfor alvidende veksler
paa fremtiden, vil efter al sandsynlighed vise sig mere livs
dygtig end en ligefrem deprimerende mistro til livskræfterne
og bevidstheden i forhold til den uorganiske verdens magter.
Det blivende i de gamle vesterlandske religioner er vel
netop den freidige, ungdommelige livstro. Troen paa livet
er sjælen ialfald i de store europæiske og vestasiatiske reli
gioner. Denne tros former har skiftet og vil kunne vedblive
at skifte. Men selve kjernen er uforgjængelig, saalænge
menneskeslegten bevarer sin livshunger usvækket. Thi denne
tro er en ligefrem følge af en sund appetit paa livet, og den
virker tilboge paa alle de høiere former af livshunger.
Dristig og romantisk vil drømmen om livets seier over
døden synes i den empiriske videnskabs klare og begrænsede
dagslys. Men et ungdommeligt folk en notion som vokser
er efter sin natur romantisk og eventyrlig dristig i sit livshaab.
Erfaringsvidenskabens klare dag er som solens lys, der ind
skrænker vort syn til den nærmeste virkelighed, medens
nattens mørke aabner udsigt til stjernerummet. Saaledes er
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
