- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
442

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvalstad, april 1906. Erik Lie
Erik Lie: Fabelen om Paris.
by i det moderne turistland Norge! Hvor andetsteds i verden
oplever man mage! Man spørger bare sig selv, om man da
i dette land ikke vil tjene penge . .
Og hver søndag i kirketiden har dampskibene raad til
at ligge ved vore brygger og vente paa at faa losse eller laste,
til gudstjenesten er over. Det er, som om man befandt sig
i et land, hvor tiden ingensomhelst rolle spiller.
Vi har fornylig feiret jul her i Norge. len række af
dage stod alt arbeide stille paa bondebygden. Jeg havde
endog mistanke om, at seiv kjørene ikke melkede. I et
hvert fald var der paa mine kanter ikke melk at opdrive
første juledag. De store gaarde havde raad til at brænde
inde med 60—80 liter paa én dag. Og bygden gav ikke suk
fra sig. Den syntes, det skulde saa være, at man første jule
dag skulde være melk foruden . .
Naar jeg tænker paa Frankrig og arbeidsomheden der,
saa virker Norge som «den store stilhed». Den franske by
mand og den franske bonde ligger i sælen aaret rundt
fra tidlig morgen til sent aften og der er sjelden tale
om en fridag. Der arbeides saavel søn- som hverdag;
alene første nytaarsdag og første paaskedag tager alle sig
helt fri.
Dette kan nu vi synes er for meget af det gode og
det saa meget mere, som vi helt fra skolebænken af er til
bøielige til at sætte arbeide og arbeidsomhed i forbindelse
med kjedelighed. Og hvad sparsomhed angaar, saa er vi
flot vant. Vi liker ikke den, som snur og dreier altfor
meget paa skillingen, og vi synes alle, at gjerrighed er
en last.
Men nu er sagen den, at Frankrig med alt sit arbeids
slid ikke er det kjedelig tilfredse, men netop det glade vel
væres land. Folk synger, naar de arbeider; de er stadig i
godt humør og tømmer med glæde sit bæger vin ved maal
tiderne.
Hemmeligheden tør være den, at det for en fransk
mand mindre kommer an paa at spare end paa at
tj en e.
Kunde vi aflure franskmændene den hemmelighed, saa
var vi kanske over paa den rette side.
442

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free