Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Henry George-bevægelsen, dens stilling nu og dens udsigter i fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henry George-bevægelsen, dens stilling- nu og udsigter i fremtiden.
Thi istedetfor at tage den af samfundet skabte værdi fra
samfundets naturlige skatteopkrævere grundeierne, og for
øvrigt gjøre som husverten; stille alt frit til raadighed for
samfundsborgerne, saa opkræver den først et utal af afgifter
for benyttelse af alle de samfundsgoder, den har skabt
jernbaner, post, telegraf etc., og dernæst søger den yder
ligere at skaffe sig indtægter ved at beskatte arbeidets frugter.
I ethvert organiseret samfund skabes der grundværdier,
og jo høiere og mere kompliceret samfundsorganisationen er,
jo høiere stiger totalsummen af disse grundværdier, hvis
aarlige udbytte med matematisk nøiagtighed svarer til vær
dien for samfundsborgerne af de fordele, staten byder disse.
Thi det bestemmes ved alle borgernes indbyrdes konkurrence
om adgang til jorden og giver sig udtryk i den leie, grund
eierne kan opnaa for denne adgang. Det er derfor konkur
rencen, der bevirker, at husleien for en butik i centrum af
storbyens forretningskvarter er mange gange høiere end leien
for en butik af selvsamme beskaftenhed i en forstad. Det
er den, der gjør jord nær en større by værdifuldere end jord
langt borte fra by og station. Den aarlige grundrente er saa
ledes en automatisk opkrævet skat, automatisk paalignet i
forhold til de fordele, brugeren af et hvilketsomhelst stykke
land nyder, takket være samfundsorganisationen.
Det er denne værdi, der med rette tilhører samfundet,
fordi den er skabt ved samfundets fælles arbeide, som vi
tilhængere af Henry Georges lære vil, at staten skal tage til
bestridelse af sine udgifter. Og saa skal den forresten lade
hver mand i fred for yderligere skattepaalæg. Staten vilde
da kun handle som eieren af vor skyskrabere, der kun tager
vederlag for de fordele, han byder, og saa forøvrigt lader sine
leiere arbeide i fuld frihed. Staten handler imidlertid ikke
saa viselig. Grundeierne, der overfor staten indtager nøiag
tig den samme stilling som leierne overfor huseieren, faar
lov til at oppebære de af samfundsarbeidet skabte grund
værdier, og statsindtægterne maa da skaffes andetsteds fra.
Istedetfor til bestridelse af statsudgifterne at tage det af selve
naturens lov anviste vederlag for de fordele, staten byder
individet, maa staten nu paalægge skatter paalægge dem
efter omtrent det samme princip, hvorefter förtidens røvere
handlede efter borgerens evne til at betale. Og hvad angaar
udfindelsen af denne evne, da er staten omtrent ligesaa godt
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
