Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cand. mag. H. Eitrem: Mystifikationer i Peer Gynt - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ovid fortæller:
Af halvgudens aske stiger foryngende
fugle syngende.
Zeus den alvidende
skabte detn stridende.
Cand. mag. H. Eitrem.
teren vidste om Memnon og hans fugle. Han har nemlig
ikke bare kjendt det senere sagn som blev knyttet til støtten,
og som Collin gjengir (støtten forestillede Memnon, Mor
genrødens søn, og dens «sang» ved solopgang var søn
nens hilsen til sin mor). Men han har ogsaa kjendt sagnet
om Memnons fugle i en af dets mange versioner. Den
version som Ibsen har faat tag i, er Ovids hvad enten
han har læst den i Metamorfoserne (13, 576—622) til artium,
eller han har truffet den under de klassiske studier han drev
ivrig i de første aar af sin udlændighed.
Aurora har maattet se sin søn falde paa valpladsen, og
har skjult sig bag skyer. Hun iler da til Juppiter, minder
ham om sin vigtige daglige gjerning, og ber ham hædre
hendes faldne søn. Juppiter bønhører hende, og forvandler
den dødes aske til fugle, som udstøder vilde
skr i g og kjæmper indbyrdes. Dette gjentar sig
hvert aar. (Kamplegene hørte jo til gravceremonierne, og
den aarlige gjentagelse af disse var da den hædersbevisning
Aurora opnaadde af Juppiter for sin søn.)
Det kan jo ikke negtes at Ibsen har havt alle disse
sagntræk i tankerne, da han skrev:
Og direkte til dette sagn maa knytte sig følgende spørgs
maal; «hvor sover mine fugle?»
Men er det da ikke longe petitum naar Collin opfatter
fuglene som sange (s tøttens sange?), «en ny tids dag
sange der som vingede fugle svinger sig op af den gamle
tids aske og vækker menneskene til strid for nye idealer»?
Paa den anden side har Collin forudsat at Ibsen sad
inde med en kundskab som han ikke havde. Han har
ikke vidst at søilens sang begyndte aar 27 før Kristus og
sluttede under Septimius Severus. Dette slutter jeg af et
sted i BalJonbrevet (af december 1870), som jeg citerer da
det i denne forbindelse har interesse paa flere maader:
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
