Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Krohg: Frits Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa der var han Frits
Christian Krohg.
kjendtskab, end sige venskab af. Folk glemmer i Norge, at
denne optøing tar tid, og at livet er kort.
Hvor megen ulykke og livsens misforstaaelse kommer
ikke af generthed simpelthen?
Traf Frits Thaulow et nyt menneske, gik han lige løs
paa ham, som om han havde kjendt ham i tyve aar, og
som om han havde længtet svært efter at træffe ham, hvil
ket forøvrigt svarede aldeles til hans virkelige følelser i øie
blikket.
Han havde nok stadig et par uvenner gaaende paa græs
(aldrig tlere), men havde disse drøvtygget en stund, forandrede
han dem med den allerstørste lethed og sikkerhed i væsen
til sine venner, idet han erklærte, at et raskt og friskt nyt
fiendskab nok kunde være ganske morsomt, men gamle
uvenskaber likte han ikke.
Denne aggressive elskværdighed, som i sit væsen hænger
sammen med freidighed, mod og naturlighed, var ogsaa paa
det nøieste knyttet sammen med hans kunst. Derfor nævner
jeg det her.
Thi han var ogsaa gode venner med naturen og moti
verne.
Han elskede livet og livet paa jorden, og han holdt sig
til den jordiske jord, og malede den med begeistring som det
store, runde, glade faktum, den er. Man har sagt, at sorgen
er mere stemningsfuld end glæden, og bebreidet Thaulow
mangel paa melankoli i sine billeder. Men der er vist
ingen rangforordning mellem følelser.
Denne positivitet og mangel paa interesse for al mystik
og dette gode humør og begeistring for det nærværende og
for øieblikkets skiftende og tilfældige luner, for alt det spil,
som gaar og kommer uden nogeusinde at falde ud af virke
lighedens ramme, viste sig i at han opsøgte og glædede sig
specielt ved legende smaaformer.
Han vilde fremfor alt, at enhver maler skulde kjende
sin begrænsning, og nåar han streifede ind paa andre kunst
arters omraader, især paa literaturens, ansaa han det for et
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
