Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: En Ibsen-myte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Etterskrift.
L. Dietriclison.
Denne hele, smukt iseenesatte og med adskillig finhed
udførte «anelsesfulde» skildring er, som man ser, bygget paa
en grundvold løsere end sand paa den rene luft. Hver
ken er digtet skrevet til Marie Thoresen, heller ikke forlod
hun «pludselig» Ibsens hus, men først efter lange overveiel
ser, og hensigten med hendes opbrud var ingenlunde tvilsom :
den selvstændige og arbeidslystne kvinde søgte et arbeidsfelt
og fandt det som privat lærerinde hos en familie i Drammen.
Dette motiv er ogsaa blevet ganske rigtig fremhævet i den
fine og forstaaelsesfulde skildring af Ibsens familieforholde,
der under titelen «Christianiafahrt » er offentliggjort af
dr. Julius Elias i «Neue Rundschau», december 1906. De
samme kilder, af hvilke han har øst, havde ogsaa staaet hr.
Paulsen aabne. Naar undtages, at han henfører Maries død
til 1873 istedetfor til 1874 (høsten), er dr. Elias’ skildringer
paa dette punkt i et og alt korrekt.
Og dermed turde maaske myten om det fine, erotiske
forhold mellem Ibsen og hans svigerinde faa lov til at for
svinde fra virkelighedens verden og undgaa at indblandes i
fremtidens literaturhistoriske hetragtning af Ibsen og hans
digtning. Xoget andet er det, at Marie Thoresens yndefulde
og elskelige skikkelse, der hos enhver, der har kjendt hende,
vil bevares i levende og sympatisk erindring, ogsaa gjorde
Ibsen til hendes forstaaelsesfulde ven, og visselig gjorde hen
des tidlige død paa Ibsen som paa alle os, der kjendte hende,
et smerteligt indtryk, og nåar Paulsen siger, at det förekom
ham, at Ibsen «var synlig bevæget», da han skildrede Maries
dødsleie i Kjøbenhavn, saa er dette vistnok fuldkommen rig
tigt, men beviser naturligvis intet om et dybere forhold mel
lem disse to, hverken fra den ene eller fra den anden side.
Og dermed hør der for altid være rammet en pæl gjen
nem denne Ihsen-myte.
At Marie Thoresen ikke var en «hjemløs i sin moders
hns», som af hr. Paulsen antydet, vil maaske sterkest frem
gaa af de linjer, jeg modtog Ira hendes moder straks efter
hendes død, og som jeg ikke ser nogen grund til nu at for
holde offentligheden, da det angaar forholde, som interesserer
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
