Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTIAN MICHELSEN.
15 MARS 1857—15 MARS 1907.
Da bergenserne i 1814 modsatte sig unionen, var det intet
tomt skryt, ingen ansvarslös demonstration. De skri
velser, der veksles mellem Bergens stortingsmænd og deres
mandanter, viser tydelig nok, hvor
oprigtigt og sterkt ønsket var om at
man ikke skulde gi efter. Ide første
maaneder, efter at det var blit klart,
at nordmændene vilde hævde sin
selvstændighed, havde i Bergen den
ene fest atløst den anden. Begei
stringen var voldsom. Men samtidig
forberedte bergenserne sig energisk
og omhyggelig til den krig, som kunde
ventes. Festglæden var alt andet end
letsindighed. Og just da fredsfor
handlingerne var naaet saa langt, at
man paa Østlandet forudsaa resultatet,
rustede man i Bergen ivrigere end nogensinde. Ved de nye
valg havde som bekjendt de bergenske repræsentanter faaet
det bestemte opdrag ikke at gaa med paa nogen förening.
Og den fornyede henvendelse, repræsentanterne fra Kristiania
gjorde, da det viste sig med sikkerhed, at valget stod mellem
förening og krig, førte til samme resultat. Den fuldmagt,
vælgermødet da sendte, ender saaledes: «Vi er nordmænd
endnu, men skal vi ikke blive til spot for verden og til
menedere for Gud, maa vi lægge for dagen, at vi har hjerte
til hellere at dø med ære end at svige Norge og vor ed».
10 - Samtiden. 1907.
Im, t. af L. Forbecli.
Hhb ML.
I VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
