Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nærup: Etpar ord til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETPAR ORD TIL.
I anledning af den hjertelige mundfuld skjældsord, som
hr. Bernt Lie’ spytter ud efter mig i sidste hefte af Sa m
tiden, har jeg ikke stort at bemerke. Jeg forstaar jo saa
godt, at en professionel skjønskriver og «idealist» kan blive
træt af at posere «am Webstuhl des Gedankens». Jeg synes,
de jævne, folkelige ord klær ham godt. De er sikkert oprig
tig ment.
Heller ikke føler jeg nogen trang til at diskutere vor
litterære kritik med hr. Lie. Hvad man end maatte mene
om kritiken her hjemme, saa tror jeg nok, enhver kyndig vil
indrømme, at den tilfulde magter at vurdere den litteratur,
som hr. Lie har viet sine kræfter. For mit eget vedkom
mende skal jeg tillade mig at henvise til mine to bind essays
og studier, der findes samlet de «efemere avisartikler», som
den vrede forfatter taler om. Enhver, som gider, kan her
overbevise sig om, hvad jeg virkelig har sagt, saavel om den
mørke som om den lyse digtning i Norge. Hr. Lies tale om
de «to typer» indenfor vor hjemlige kritik viser, at han ikke
har fundet det umagen værdt at læse mine bøger. Han til
hører som kritiker en tredje type: den, som modtager sin
viden om litteraturens indhold i kraft af en indre aabenbaring.
Dog, lad dette være, som det vil. Men i slutningen af
sin artikel kommer hr. Lie med nogle slimede insinuationer,
som det kanske ikke er överflödigt at stemple som det
skidne snak, de er. Hr. Lie taler her om folk, som «i dig
terne ser en bande mere eller mindre heldige spekulanter»,
som videre «nedbryder agtelsen for og korrekt forstaaelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
