Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fortsættes.)
Dagbok.
ikke ansees derfor ; saa bliver der ikke meget andet at trøste
sig ved end det smigrende Haab, at Arbeidet engang kan
blive kjendt og paaskjønnet, og at man maaskee derved
kan vinde nogen Ære og Anseelse, eller idetmindste derved
faae Adgang til udmærkede og anseede Mænd.]
Jeg havde hørt, at her i Byen var en meget dygtig
Botaniker, Doktor Koren 1, og jeg opspurgte ham altsaa for
at vise ham min Plantesamling. Efter at have gaaet to
Gange forgjæves, da han ikke var hjemme, traf jeg ham
endelig omtr. Kl. 8 om Aftenen. Han gjennemsaae da mit
Herbarium, og yttrede overalt, at Bestemmelserne vare rig
tige; men de Planter som af Mangel paa fornødne Hjælpe
midler, ikke vare bestemte, gav han sig ikke videre Tid til
at undersøge. Koren er en meget velvillig og artig Mand.
Hans Lyst havde fra først af været til Naturvidenskaben,
men da denne siet ikke førte ham til noget Levebrød, maatte
han foretage sig at studere Medisinen og blev praktiserende
Læge. Han beklagede meget, at der i vort Land aldeles
Intet gjøres for Naturhistoriens Studium, saa at de, som
dyrke samme, have Intet derfor, men nødsages til at offre
sig til et andet Studium for at kunne opholde sig. Det var
ham meget kjært, yttrede han, at der dog var Nogen, som
uden Udsigt til Fordeel interesserede sig for Plantevidenskaben
og havde gjort Fremskridt i samme.
En Stund forhen havde jeg den Lykke at træffe H— i
Raadstuealmindingen og faae tale en Stund med ham. Denne
Samtale, der desværre kim varede lidt over et Kvarteers Tid,
anseer jeg for et af de interessanteste og lykkeligste Punkter
af mit Liv; blot med denne, syntes mig, var min Reise til
Bergen lønnet. Jeg erindrer fra min hele foregaaende Tid
kun saare faae Samtaler der have været mig til saamegen
Fornøielse og Nytte. Kun i saadanne Øieblikke føler jeg
mig ret inderligen tilfreds og lykkelig; jeg tinder mig da
ophøiet over Tidens Pinagtighed, hævet til et høiere, et virke
ligt Liv, saaledes som Aanden i sit Inderste forlanger det.
1 Johan Koren, f. 1809, d. 1885, i mange aar kompanikirurg i Bergen,
senere konservator ved Bergens Museum. Hans studier gjaldt først botanik,
men rettet sig senere mot zoologien. De fleste av lians arbeider er utført i
samarbeide med dr. Danielssen.
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
