Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
Andr. M. Hansen: Tidens tanker.
stillinger efter bestemte typer, har allerede ofte været hævdet.
Allerede her maa saaledes den olympiske hovedgud være en
personlig solgud.
Men med den hermed nødvendige datering af mængden af
helleristningerne’ og dermed væsentlig den yngre nordiske
bronsealder til efter, ikke før 500 f. Kr. blir spranget ikke saa
væsentligt i tid til de aarhundreder, da lapperne modtog sin
udviklede nordiske gudelære, saa lig den klassiske. Det skulde
tænkes muligt at finde sammenhængen her mellem helle
ristningernes og runebommens gude-billeder, og jeg mener
dette e r muligt. Og tillige med det at følge sammenhængen
til de ældste græske gudefremstillinger. •
Det er til denne mægtige kulturbølge, man naturlig maa
henlægge en væsentlig del af den nordiske gude-læres grund
stof, ikke til «romersk» arkæologisk tid, efter S. Miillers frem
stilling, for lapperne overtog myter og kultus i faste, færdige
former, ikke til folkevandringstid, som A. Bugge antyder, end
sige vikingetid, som S. Bugge mente i 80-aarene.
Vi kommer alligevel ikke med dette til den fællesariske tid.
Vi kan ikke gjennem arkæologien alene følge den nordiske
mytologis udvikling tilbage i ældre bronsealder og stenalderen.
Men dette kan der dog tydelig til en vis grad være udsigt
til at faa gjort ved videre samlet anvendelse af de maaderr
som før er forsøgt, ved sammenlignende myte-studium støttet
til arkæologi og særlig sproglige laan og mytiske survivals.
For at kunne føre disse undersøgelser til et sikrere resul
tat maa der efter min mening først gjøres ét arbeide, som
man allerede nu maa kunne magte til en vis grad, at skille
ud det kanske overveiende stof, som blev overført sydfra
netop i yngre bronsealder. Først under dette lag vil man
kunne finde den fællesariske grund, som tilslut kanske allige
vel vil vise sig sterkere, end man nu en tid har villet hævde.
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
