Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci. IV. Indflydelse og stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han resumerer sin straffepræken slik :
Giosué Carducci.
Milano-gallerierne, eller i en landsbys smaagade, saa roper vi
til hverandre : Se godtfolk, hvadslag de endnu lager her hjemme
hos os ! Og saa husker vi ikke, at nåar dværge kaster lange
skygger, er det solnedgangs-tide ...»
«... Til en literatur og en retning uden tanker, til en
regering og en politik uden ideer, passer da ogsaa et liv uden
overbevisninger ...»
Naturligvis har en mand som Carducci været hen i
politiken. Først gjaldt det statsforme n, før 1870.
Han var nemlig oprindelig monarkist, omkring 1859; men
saa syntes huset Savoyen at røbe klerikale symptomer. Da
blev han republikaner for landets samlings skyld: Rom skulde
erobres ! (cfr. f. eks. hans digt Roma o Morte i Levia gravid
fuldt av trommehvirvler og opbud, samt det, trods lær
dom, æggende Dopo Aspromonte). Republikanerne blev imid
lertid snydt for sin statsform, idet ogsaa her hin ring av
verdens fineste forretnings-huse, kaldet dynastierne, greb ind.
Da Rom imidlertid var indtat, var ogsaa frihedsværket fuld
byrdet og hans generations politiske drøm opfyldt. Carducci
blev paany monarkist og en modstander av de nuværende
republikanere, som vil en føderativ republik. Hans ode til
Italiens dronning er ligesaa stemningsfyldt som hans petroløse
Versailles. Der er saaledes en viss sammenhæng i
slingringen; ialfald er holdningsløsheden ikke resultat av
nogen hestehandler-beregning. Siden fik han da fingrene
ind mellem døgnp o litike ns maskineri. Han stilled sig i
et par valgkredse og holdt taler; man ser at han ikke er
helt ligegyldig for deres modtagelse blandt urvælgerne, idet
han i sin udgave lar enkelte avtrykke med parentetiske ind
skud om effekten, som [bravissimo!], [viva Carducci!],
[fragorosi applausij, [frenetici applausij. Han blev imidlertid
som professor hjemsendt av kamret. Siden er han jo
svært ovenpaa; engang skriver han saaledes:
«... Jeg ønsker ikke være minister, hverken i monarki
eller i republik, jeg har ikke villet, og vil ikke, være deputeret,
jeg er ikke, og vil ikke være, høvding eller tolk for nogensom
helst gruppe av nogensomhelst sammenslutning av nogetsomhelst
parti, fordi jeg ikke agter at være tjener for dem, som kaared
mig, og talerør for dem som trængte tolk. Jeg ønsker være
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
