Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mesterverket maa staa for maleren lig blomsten
Whistler og van Gogh.
fuldkommen i knop som i fylde uden grund for sin
vorden, uden maal eller med en glæde for kunstneren,
en skuffelse for menneske-forbedreren, en gaade for botani
keren, et slumpetræf af følelse og bogstavrim for literatur
mennesket.»
Da applausen bragede løs efter dette foredrag, var
den «literære» kunstkritiks vælde brudt, seiv i England. Men
Whistlers ord tog stormen og saaede dem ud over Europa
og Amerika. Seiv blev han en lærer i kunstkritik den
han aldrig blev træt af at skjælde ud med mund og pen.
Ingen har fyndigere præciseret den tankegang, at kunstværket
maa staa i umiddelbart forhold til sanserne, og dette forhold
er blevet tryggere, mere selvbevidst og uforstyrreligt efter ham.
Der skjeles mindre efter «tanker» og «mening» og «moral».
Et ganske andet publikum end Whistlers var det, van
Gogh vilde naa med sin kunst. Ikke for collectionneurerne
og de raffinerte drømte han om at male, men for bønder,
grubearbeidere, matroser.
Han vilde med sin kunst noget andet end nydelse og
velvære. Følelse, sindsbevægelse vilde han vække. Og som
hans kunst blev til og kjæmpede sig frem i en tilstand af
lidelse, saaledes vækker den ogsaa uro, undren, hjertebanken.
Enkelte af hans billeder fylder én næsten med en slags skræk,
i slegt med den, man føler overfor det elementæres udbrud
i naturen under et tordenveir, i en storm, overfor en
skogbrand.
Hans liv var usedvanligt som hans kunst, fyldt af uro
og higen.
Han var søn af en fattig, protestantisk prest i Groot-
Zundert i Nord Brabant, sydligst i Holland. Her blev han
født 1853. Men han havde fyldt 27 aar, før han tænkte paa
at blive kunstner. Før den tid havde han været kunst
handler i Paris (som sine brødre), folkeskolelærer i England,
theologisk student i Amsterdam og en slags folkehøiskole
lærer eller missionær i belgiske bjergværksdistrikter. Det var
i følelsen af, at al hans mundtlige forkyndelse kom til kort
overfor disse naive og primitive mennesker, at han greb til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
