Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Lappe-spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
videre frem sydover Norges land, stadig taget i brug nyt om
raade uden at spørge om ret, stadig har tiltaget i tal hvad
ogsaa statistiken viser.
Vi har ved vore retsprotokoller kun net følge, hvorledes
de under sin fremtrængen søndenfor den trondhjemske sænk
ning stadig har gjort indgreb i nordmænds ældre ret. Vi
har sagn om deres endnu voldsommere fremfærd lige nor
denfor. Vi har videre hørt om, at det særlig var tryk fra
svenske lapper, som har drevet dem mod syd og vest i
ny tid.
l)en samme historie - - kun i større maalestok kan
fortælles nordfrå, særlig fra Tromsø amt. Her skal dog ikke
gives detaljer herfrå. Der skal kun peges paa det hoved
forhold, at der findes tre gange saa mange tamren i Sverige
som i Norge, og derfor af virkelige egte flytlapper ogsaa tre
gange saa mange, at henimod halvdelen af disse svensker
ihvertfald nytter norsk land til beite, ikke omvendt. Videre
at hver tlytlapfamilie, efter Hellands beregning, trænger 112
km.2 (2 geografiske kvadratmil), at der faktisk ikke er plads
til flere nordpaa, flytlappernes folketilvekst h e r er stanset, og
at saaledes der kun kan skaffes plads paa den Skandinaviske
halvø for den øgede folketilvekst af flytlapper paa norsk
grund længere syd. Nogen international forpligtelse til at
sørge for den 8A af denne tilvekst, som oprindelig er svensk,
kan vel ikke tillægges os hensynet til den fortrykte ur
befolkning kan som vist ikke føres i marken. Vi kan stats
økonomisk drøfte, om det er noget a f vort lands overflade,
som vil give bedre udbytte ved rendrift end nu, uden derfor
ihvertfald at hehøve at tåge hensyn til netop lapperne, end
sige til andre end vore egne lappers overskydende tal. Men
o m man kan finde plads for bare dette nogensteds, kan det
ihvertfald let sees, at det ikke kan være mere end for e n
m eget kort tid.
Og dermed blir vi stillet overfor de mest vidtrækkende
konsekvenser af, hvorledes «lappespørgsmaalet» løses. For
det er den uundgaaelige følge af, at grænserne for den mulige
fiytlapbefolkning er naaet, at overskuddet maa søge til nær
mestc bygder og uundgaaelig væsentlig øger deres proletariat,
bringer ulykke og byrde for tilslut at gaa tilbunds, uskikket
som de er for kampen for tilværelsen i et kultiveret sam-
675
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
