Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Henrik Ibsen (Meddelte af Halvdan Koht) - Til Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med vore bedste hilsener til Dig og dine
Henrik Ibsen.
Rom, den 8. Marts 1882.
Kære Bjørnson!
I anledning af «Gengangere».
7 Samtiden. 1908.
Breve
hed men med forfjamselse. Vor folkeopdragelse har bragt
det derhen at det norske folk er blevet forfjamset. Det viste
sig jo også tilfulde i flagsagen, og det på begge sider. Sø
folkene havde dog utvivlsomt det grejeste syn; og det er
naturligt; thi deres bedrift medfører en friere udvikling af
personligheden. Men når fjeldbønder oppe fra afdalene i
adresser udtaler sin träng til at få unionsmærket ud af
flaget, så kan dette umuligt være andet end den skæreste
humbug; thi hvor der ingen träng er til at frigøre sin egen
personlighed, kan der endnu mindre være nogen träng til at
frigøre en så abstrakt ting som et samfundssymbol.
Jeg må indskrænke mig til disse spredte antydninger af
min opfatning af flagsagen. Jeg kan umuligt være med der
derpå, og heller ikke kan jeg være enig med Dig, når Du i
dit brev siger, at vi digtere fortrinsvis er kaldede til at fremme
denne sag. Jeg tror ikke det er vor opgave at tage os af
statens frihed og selvstændighed, men vel at vække til frihed
og selvstændighed den enkelte, og så mange som muligt. I
mine øjne er ikke politiken vört folks vigtigste gøremål;
og hos os indtager den kanske allerede en bredere pläds,
end ønskeligt for den personlige frigörelse. Norge er både
Mt og selvstændigt nok; men der mangler meget i at vi kan
sige det samme om de norske mænd og de norske kvinder.
Jeg har længe gåt og tænkt på at jeg skulde skrive Dig
til for at bede Dig modtage et takkens ord fordi Du så åbent
og ærligt trådte op til forsvar for mig på en tid, da jeg blev
anfaldt fra så mange kanter 1. Det var jo egentlig ikke andet,
end jeg kunde vente af dit store modige høvdingsind. Men
til at træde frem og udtale Dig som Du gjorde, dertil havde
Du jo egentlig ingen tvingende foranledning; og at Du des
uagtet ikke tog i betænkning at kaste Dig. ind i striden, det
må Du være forvisset om at jeg aldrig skal glemme Dig.
.Teg har også set at Du under dit ophold i Amerika har
skrevet venligt og hædrende om mig. Også herfor takker
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
