Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bj. Eide: De socialistiske partier i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bj. Eide.
klager over «krisen», og seiv Jaures’s organ jamrer over den
store mangel paa tro og initiativ i geledderne.
Det er ikke saa let at spaa den videre udvikling. Men
Hervé er for strid og for ærlig fanatisk til at ville give sig,
saa han blir vel staaende som fører af en gruppe anarko
socialister. Guesde vil samle de faa gjenlevende ortodokse
Marx’ister om sig. Jaurés vil som før forsøge at være «over
alt og straalemester tillige». Men det er tvilsomt, om han vil
samle mange med sig. Hans kredit er ødelagt. De «uaf
hængige» vil vel drage den store masse til sig og se at faa
saa mange fordele som muligt af det parlamentariske
arbeide. Resten, alle de, som blot med strømmen blev ført
over i socialisternes leir vil med bageyjen blive drevet over
til de borgerlige partier, hvor de egentlig hører hjemme.
Dette er saa omtrent den politiske socialismes stilling
ved det vendepunkt, den er naaet til her i landet. Men der
er inden arbeiderpartiet en anden meget interessant be
vægelse, der er uafhængig af den politiske det er fagfor
eningsbevægelsen. I England er der omtrent 2 millioner for
enede arbeidere og i Tyskland henved 1800 000. I Frank
rige er der endnu blot 3—400 000, men for det første er
anfallet i stadigt stigende, og dernæst er bevægelsen her i
aabent brud med den politiske. Landarbeiderforeningen
«Confédération générale du travaih arbeider for den praktiske
løsning et for et af alle de vigtigste spørsmaal og ledes ikke
af nogen slags dogmer eller teoretiske paastande. Lederne
sekretærerne holder sig udenfor al politik, erklærer
sig offentlig for parlamentarismens modstandere og taaler
ingen indblanding fra de socialistiske stortingsmænds side.
De forkaster stemmeseddelen og talerstolen som midler
til at naa den sociale retfærdighed, men de forkaster ogsaa
den blodige revolution som saadan og sætter al sin tillid til
streiken i alle dens former, fra «sabotage» (aftalt daarligt
arbeide) til generalstreik af alle landets arbeidere, og alle
deres anstrengelser gaar ud paa at forberede denne.
I det sidste aar er det politiske socialistparti øget med 25 000
stemmer, mens fagforeningerne har faaet 150000 nye med
lemmer. Det er klart, at politikerne kaster lange, skjæve blik
efter denne store armé af nykomne og gjerne vil faa den
under sin kommando. Men paa mødet i Nancy i sommer
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
