Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen.
I denne indre vanskelighed og nød opstaar af den religiøse
trang tanken om en løsning. Det er tanken om det gode som
den viljemagt, der hersker over verden og ordner alt med det
høieste gode for øie, som skjærmer alt godt og værdifuldt, saa
det aldrig kan mistes, og i hvis samfund vi skal gaa frem
og seire. Det er tanken om Gud som den almægtige kjær
lighed.
Alt dette er ikke nogen viden eller erkjendelse. Det er
tanker, som opstaar med nødvendighed i den indre mod
sigelse, hvornnder vi lider, nåar vi med vor livstrang stiller
os helt ind under det godes lov. Men denne trang eller disse
bevæggrunde til religion og de religiøse tanker, hvori de kom
mer til udtryk, maa alle kunne forståa og anerkjende som
berettigede og gyldige paa grund a f de res indre, saglige
sammenhæng med den moralske bevidsthed. Men
ellers ikke. Her er ikke tale om nogen logisk tvang, som
skulde føre fra det moralske til det religiøse. En saadan
tinder ikke sted i følelsen og viljen. Men vi har at gjøre med
en formæling af to beslægtede aandelige livsrørelser. Skal
det religiøse spørgsmaal blive klart og forstaaeligt, maa der
for den moralske idealtrang være levende ogvirksom. Virk
som som vilje til handling. Derfor retter ogsaa Jesus uaflade
lig sin appel til menneskenes moralske vilje. «Gjør dette,
saa skal du leve.» Den som vil gjøre Guds vilje, skal er
kjende, om Jesus lærer sandt eller ikke. Men paa den anden
side : Den som lægger sin haand paa plogen og ser sig til—
båge, er ikke skikket for Guds rige.
Vanskeligheden ligger netop i at holde den moralske
livstrang oppe imod alt, som trykker den ned, trægheden,
lidelsen, det onde. Vore anstrengelser kan synes frugtesløse,
vi opgiver helst verden og os seiv. Og livet faar da ikke
noget værd længer, end lykken og nydelsen varer. Men nåar
det stiller sig saa, da ligger netop hjælpen i det gode seiv.
Thi det kalder os altid til en ny virkelighed, som vi seiv
skal frembringe, og hvortil mnligheden ligger i os seiv, saa
længe vi har noget af livets vilje i os. Og det gode er ikke
en kraftløs drøm eller indbildning. Det kan vi se paa de
store mennesker, de med det høiere liv og den sterke vilje
i sig; de er det ogsaa, som virkelig har udrettet noget i ver
den. Og jo nærmere vi føler os dem, desto mere retter den
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
